Vi har været til Jul på Kronborg og selvom det er slut for i år, så vil vi alligevel gerne give det en anbefaling, hvis nogen skulle have lyst til at besøge det til næste år.

Jul på Kronborg

Det var en kold dag og der var rigtig mange mennesker, men vi havde en rigtig hyggelig dag. Vi ankom lige i tide til Eventyrteatrets forestilling, som var helt fantastisk. Der var fuld power på scenen og nogle virkelig smukke sange. Bagefter kom julemanden og der var dans omkring juletræet til stor glæde for pigerne. Især fordi nissepigerne fra forestillingen var med rundt om træet.

Vi spiste sandwich og cookies på caféen, smagte æblegløgg, gik gennem en masse flotte værelser, kiggede på smukke julesager på markedet og så besøgte vi selvfølgelig Holger i kælderen. Vi sluttede dagen med ponyridning. Dvs. Lea fik en tur på den lille pony. Eva mente den var for lille til hende og hun syntes selv, at hesten var alt for stor.

Jul på Kronborg

Jul på Kronborg

Eva og Leas Jul på Kronborg

Lea: Vi har været oppe på slottet og holde jul.

Eva: Ja, det var Jul på Kronborg. Det var en konges slot. Han hed vist Holger. Han kommer og redder hele landet. Det er en statue, der kan blive levende.

Lea: Det var altså et kæmpe slot.

Eva: Vi spiste lækker mad. Og vi så teater.

Lea: Det var nisserne. Hvad sang de Eva?

Eva: De sang om risengrød og dansede. Og jeg holdt en nissepige i hånden.

Lea: Det gjorde jeg også Eva!!! Og så kom JULEMANDEN og jeg red på en hest, men det var en pony.

Eva: Den hed Daisy ligesom Daisy And.

Lea: Ja, det er den som Eva godt kan lide på fjernsynet. Jeg red på en lille hest.

Eva: Ej Lea, kan du huske da julemanden sang: “Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en julemand” *Griner*

Lea: *Griner* Det var så fjollet.

Eva: Og da vi skulle stikke maven frem og ryste den. Og numsen. (Red: boogie woogie)

Og således røg koncentrationen til anbefalingen, da begge piger er flade af grin og fjoller rundt og stikker maver og numser frem og tilbage, mens de ryster dem.

Jul på Kronborg

Jul på Kronborg

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.