Eva har været i biografen for første gang. Vi så ‘Vaiana’, som handler om høvdingedatteren Vaiana, som bor på en lille ø i Stillehavet. Hun er fascineret af havet og da fisk og planter begynder at dø, sejler hun ud for at finde halvguden Maui, så de kan sætte jordens hjerte, som Maui engang har stjålet, på plads. Eva vil gerne fortælle om den store oplevelse.

Vaiana biografen

Jeg har været i biografen og det handlede om en pige og en dreng og hendes bedstemor. Pigen skulle finde jordens hjerte. Hun var en stor pige, men hun var en lille baby først. Hun hedder, øhm… Moavana, nej Vaiana. Hun er venner med en gris og en fjollet høne. Pigen skulle sætte hjertet på plads.Pigen sang nogle specielle sange og der var et lavamonster. Det var faktisk jorden. En jordprinsesse, fordi hun var helt grøn. Så tog drengen hendes hjerte og så blev hun til lavamonster. Pigens farmor sagde “rejs”, fordi hun ville gerne have, at hun tog Maui med på hendes båd. Farmoren gav sin halskæde og man kan åbne den. Så puttede hun hjertet ind i halskæden, så det kun var hende, der kunne åbne den fra nu af. Hendes far var kongen.

Vaiana

Det er sjovt at være i biografen for så kan man få sin mor og daddy alene. Og man kan få slik og popcorn, mens man ser film. Og man kan vælge det, man godt kan lide at drikke. Der var mange stole og et kæmpestort fjernsyn. Det var større end alle fjernsyn i verden.

Det er bedst at se film derhjemme, så er det ikke så farligt. Det er ikke farligt inde i biografen, kun lavamonstret.

Jeg synes andre skal se den. Den er bedre til voksne end til børn. Den var meget uhyggelig. Nogen gange sagde jeg ” Den er meget uhyggelig” da jeg så lavamonstret.

Jeg vil kun i biografen, hvis vi ser en anden film

Malene

1 comment on “Anbefaling: Vaiana i biografen”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.