Da jeg var i Luxembourg tog jeg på en bustur til Chateau de Vianden. Vianden og slottet ligger ca. en times kørsel nord for Luxembourg City.

Chateau de Vianden i Luxembourg

Det var min sidste dag i Luxembourg og jeg skulle nå et fly til Danmark sidst på eftermiddagen, men jeg ville bare se det slot. Bussen var først var sat til at være tilbage i byen samtidig med, at jeg skulle være i lufthavnen. Men jeg havde fuld tiltro til, at jeg nok skulle nå det.

Det kunne jeg selvfølgelig ikke! Jeg endte med at måtte tage en taxa fra Vianden til lufthavnen. Det blev dyrt skulle jeg hilse at sige. Slottet er fantastisk og helt klart et besøg værd. Men det var ikke de 120 Euro, som taxaturen kostede, værd.

Læs også: I Luxembourg på solo-minferie

Hvis du er i Luxembourg og har mulighed for at komme til Vianden uden at skulle køre i taxa, så vil jeg klart anbefale at besøge Chateau de Vianden og Vianden by.

Udsigt til Chateau de Vianden

Chateau de Vianden

Chataeu de Vianden blev bygget op, bygget til og bygget ud mellem det 11. og 14. århundrede og var frem til 1820 ejet af hertuger, baroner og konger. Slottet skiftede ejerfamilie flere gange bl.a pga. barnløshed og skiftende ægteskaber.

Udsigt fra Chateau de Vianden

I 1820 regerede William 1. af Holland og han solgte slottet stykke for stykke, så det til sidst lå tilbage som en ruin. I 1977 gav storhertugen af Luxembourg slottet til staten, som begyndte at restaurere og sætte slottet tilbage i dets originale stand.

Det er simpelthen så fint lavet og det var spændende, at blive vist rundt på det kæmpe store slot med den mest storslåede udsigt.

Jeg vil anbefale at tage turen på slottet med en guide eller som minimum en audioguide. Med mindre du er stærk i tysk eller fransk, da alle informationer på slottet kun er på de to sprog.

Vianden by

Byen Vianden ligger ved foden af det bjerg, som slottet er bygget på. Det er en ret lille by med under 2000 indbyggere. De smukke huse, den gamle kirke og idylen omkring kanalen gør, at man får følelsen af at befinde sig midt i en Disney-film a la Frost, mens alt endnu var godt i Arendal.

Der er masser af caféer og spisesteder, hvor man kan sidde og nyde udsigten og roen. Og hvis man har lyst til at blive, er der imponerende mange hoteller og andre overnatningsmuligheder, for sådan en forholdsvis lille by.

Vianden, Luxembourg
Vianden, Luxembourg

Hvad kan man ellers se i Vianden

Udenover at sidde på en café og suge stemningen til sig, er der også flere interessante museer og monumenter, som er værd at se.

  • Victor Hugos hus og litteraturmuseum
  • Vianden byhistoriske museum
  • Mindesmærker fra 1. og 2. verdenskrig
  • Legetøjsmuseet
  • Museum for moderne kunst
  • Trinitarian kirke og kloster

Vil du ud i den smukke natur, så er der masser af vandreruter omkring byen og slottet. Hvis det bliver for hårdt med de stejle skrænter, kan du tage liften op i 450 meter højde og nyde udsigten derfra.

Udsigt over Vianden, Luxembourg

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.