Rigtig godt nytår! December med al dens festivitas er slut og forude venter januar. Jeg håber du er kommet godt ind i det nye år. Vores nytårsaften var fantastisk som altid. Vi var bare os selv og vi havde en fest med lækker mad, fancy drinks, pynt, sang og dans. Det var en stor kontrast fra sidste år, hvor vi hoppede i bølgerne i det Indiske Ocean, da klokken slog midnat i Danmark.

December på bloggen har været fantastisk. Endnu en rekord er sat – en vild en af slagsen  – og jeg er så taknemmelig for jer der følger med. Det betyder så meget, at der er nogen der har lyst til at læse det jeg skriver og bruge mine opskrifter. Jeg er så stolt over at kunne inspirere andre til at lave hjemmelavet mad – også sammen med børnene, til at finde nye rejsedestinationer og til oplevelser med børnene.

December på bloggen har været præget at jul og nytår og det viser sig i den grad i månedens top 5, hvor min opskrift på hjemmelavet slim for første gang i måneder er slået af pinden.

Top 5 på bloggen

1. Opskrift på fromage med Baileys

Fromage med Baileys

Min opskrift på fromage med Baileys har været et kæmpe hit op til nytårsaften. Faktisk så meget at det 3 dage i træk blev læst dobbelt så mange gange som det tidligere mest læste indlæg på en dag.

2. Risalamande cheesecake – en skøn julekage

Risalamande cheesecake

I december er der lavet mange risalamande cheesecakes i de danske hjem. Ihvertfald er opskriften blevet læst og delt mange gange og jeg håber selvfølgelig, at nogen har brugt min opskrift og har serveret denne skønne kage for deres kære.

3. Baileys cheesecake

Baileys cheesecake

Når nu Baileys har været sådan et stort hit, så kan jeg godt forstå at mange også er faldet for min Baileys cheesecake. Den smager virkelig skønt.

.4. Crinkle cookies – skønne småkager

Crinkle cookies. Skønne julesmåkager med chokolade

Min helt nye opskrift på crinkle cookies fik en flot fjerdeplads. De smager skønt af chokolade og skal helt sikkert på vores faste julebags-liste.

5. Huskeliste til juleaften

Juleaften december huskeliste

Forrige år skulle jeg for første gang holde juleaften og jeg lavede derfor en huskeliste til mig selv, som jeg delte på bloggen i håb om, at andre kunne bruge den som inspiration. Og det ser det ud til at mange kunne i år. Ihvertfald er det det femte mest læste indlæg på bloggen i december.

Min personlige Top 5 i december

1. Juleaften

Og alle juledagene i det hele taget. Vi var hos mine forældre fra den 23. til den 26. og det var bare ren hygge og vi kom gennem alle vores mange traditioner stille og roligt. Pigerne var glade, forventningsfulde og til tider utålmodige, men vi nød bare det hele.

2. Luciaoptog

Det er SÅ smukt og rørende når børn går Lucia. I år var vi til Luciaarrangement i børnehaven, hvor nogle af Leas venner var med i optoget. Det er altid de kommende skolebørn, som er med, så Lea ser meget frem til næste års optog. Pigerne og deres moster var til Luciaoptog og æbleskivehygge i sfo’en. SFO-børnene havde 3 øvedage i november, to af dagene mens vi var i USA, så Eva kunne ikke være med i år, men hun vil helt sikkert gerne til næste år.

Juleaften overraskede pigerne os med et lille 2 personers optog, som det efterhånden er blevet tradition. Det er moster der sørger for tøj og lys og det er så rørende når pigerne kommer gående med store smil og strålende øjne, mens de synger.

3. 24 hyggelige ting i december

Lige før december startede udgav jeg et indlæg om 24 hyggelige ting vi kunne se frem til i december. Vi nåede selvfølgelig ikke det hele, men faktisk mere end jeg havde håbet på.

4. Min fødselsdag

Jeg havde fødselsdag i december og fejrede det stille og roligt med den nærmeste familie til frokost. Jeg imponerede gæsterne ved at servere indbagt ostedip med spinat og artiskok som velkomstsnack. Det er lidt eksklusivt med sådan en bread bowl. Og det smager skønt. Vi fik stjerneskud til hovedret og til dessert et fint lille spejlæg.

Top 5 november spejlæg dessert

5. Julearrangementer

Det kan være ret overvældende, både for børn og voksne, når der er julearrangementer i både børnehave, SFO, skole, arbejdspladser, gymnastikforeninger osv. Af den årsag har vi valgt kun at deltage i dem hvor flest af pigernes nærmeste venner er med, og fravalgt resten. Udover Luciaoptogene var vi til klippeklisterdag i børnehaven og til morgenmadsarrangement i Evas klasse. Begge var top-hyggelige.

Gode ting jeg ser frem til

Eva har fødselsdag i januar og det er en stor dag i både hendes og mit liv. Hvor januar før har været en måned, der bare skulle overstås, er den nu en af de vigtigste måneder på året. Jeg hygger mig med at planlægge gaver, festtema, menu osv.

Der er 100-dages-fest i skolen. Jeg skal ikke engang selv deltage, men jeg synes det er ret stort alligevel. Hvor er det skønt at skolerne er begyndt at markere sådan en milepæl.

Udover Evas fødselsdag er vi inviteret til hele 5 andre fødselsdage i januar (og Eva yderligere to), så vores weekender er fyldt godt op med hygge og festligheder.

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.