marts

Ah, marts! Den første forårsmåned. Er det ikke fantastisk?

Jeg glæder mig til duften af forår og til at vi skifter til sommertid. Så er det ligesom officielt at vinteren er slut. Det bliver lidt senere lyst om morgenen, men pyt med det, når vi får længere eftermiddage. Og jeg glæder mig til at pigerne ikke nødvendigvis skal have flyverdragter og vinterstøvler på for at komme ud at lege.

Jeg glæder mig til Evas første rigtige biograftur. Vi har længe snakket om det, men det er bare ikke rigtigt blevet til noget. Sidst vi havde planlagt en biograftur, endte vi med at ligge syge i stedet for. Men nu skal det være og jeg håber, at vi skal se Vaiana, som er det nye store hit fra Disney.

svanekøkken

Det jeg glæder mig mest til, er at vores hus og især vores køkken bliver færdigt. Vi har nu boet på 1. sal i vores hus i lidt over 2 uger og det går faktisk rigtig godt. Jeg havde frygtet gnidninger og frustrationer, når nu vi bor på noget mindre plads, end vi er vant til og mangler mange af vores ting. Men det er endt med at være ret hyggeligt.

svanekøkken

Det har faktisk været problemløst, hvis man ser bort fra mængden af støv. Det er bare alle steder! Jeg er faktisk glad for, at min mor har hentet pigerne i børnehaven i dag og har taget dem med hjem et par dage. Så kan jeg bruge dagen i morgen til at svinge støvekosten. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville glæde mig til at gøre rent.

Har du noget du glæder dig til i marts?

forår

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.