Som det efterhånden er sædvane med almindelige postkort, kommer dette postkort fra Tyrkiet også først frem, når ferien er slut.

Tyrkiet

Pigerne og jeg har været på charterferie i Tyrkiet med min søster og min mor. En rigtig tøsetur. Og hold da op, hvor har det været hyggeligt. Vi har nydt det så meget, at ingen af os havde lyst til at tage hjem igen. Især fordi pigerne og jeg havde udsigt til at komme hjem til et tomt hus, fordi Nat er på forretningsrejse og Luna var på ferie hos morfar. Til vores store glæde stod morfar og Luna klar til at tage imod os, da vi kom hjem, så det var en dejlig overraskelse.

Vi ankom til Antalya i regnvejr sidste lørdag, men det forhindrede os ikke i straks at hoppe i poolen, da vi kom til hotellet. Vi var jo på sommerferie! Det blev dog en kort fornøjelse og vi valgte at bruge aftenen i Tyrkisk Bad i stedet for. Vi nåede også at opleve et stort uvejr med regn, lyn og torden, som mørkelagde hele hotellet et par gange. Så fik vi også oplevet det. Resten af ferien var dog i højt solskin fra en skyfri himmel.

Tyrkiet

Alle vores dage så nogenlunde sådan her ud:

Sove længe
Spise morgenmad
Bade i poolen / massage – pigerne var i svømmeskole
Spise is
Solbade
Spise frokost
Spise kage
Spise is
Solbade
Bade i poolen
Pigerne var i Piratklub
Bade i poolen
Spise is
Bade og lege på stranden
Spise aftensmad
Spise kage
Spise is
Hygge på værelset / mini-disco

Det driverliv kunne jeg altså godt vænne mig til! Omend jeg nok skulle holde igen med kage og is, hvis jeg skulle fortsætte den livsstil ret længe.

Pigerne har rejst mange gange før, men det er første gang de har været med på charterferie. Og det bliver ikke sidste. De har begge været virkelig gode rejsekammerater.

Jeg har været i Tyrkiet nogle gange tidligere og jeg er vild med det. Deres hotelstandarder og serviceniveau ligger noget over de europæiske efter min mening. Og så er jeg vild med Hamam. Hvis du ikke har prøvet det, så skal du unde dig selv den oplevelse.

Den helt autentiske oplevelse får du kun i Tyrkiet. Men faktisk behøver du ikke tage så langt væk for at få en tilsvarende oplevelse. Nat og jeg var for et par år siden på kærestetur til Holbæk, hvor vi bl.a. var i Tyrkisk Bad (Se hjemmesiden HER). Det var alle pengene værd!

Hvad har vi ellers fået tiden til at gå med?

Eva har fået vaskeægte charterferiefrisure. Hun gik all in med perler i alle farver, blomster og glimmergarn.

Tyrkiet

Min søster havde fødselsdag, mens vi var på ferie og hotellet havde fået nys om det og pyntede værelset til den helt store guldmedalje.

Tyrkiet

Det sjoveste på stranden var at smøre sig helt ind i sand og så lægge sig i vandkanten, så bølgerne kunne skylle det af. For derefter at gøre det igen. Og igen.

Tyrkiet

Vi har nydt den smukke solnedgang over havet. Solnedgangen er ret kort på de breddegrader, men det er et smukt syn når himlen skifter farve fra blå til lyserød til lilla til orange til sort på meget kort tid.

Tyrkiet

Og så har vi selvfølgelig gået rundt og set lidt cool ud.

Tyrkiet

Malene

3 comments on “Forsinket postkort fra skønne Tyrkiet”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.