Hjemme hos os har vi mosterdage og så har vi Mosters Dag. Min søster er en fantastisk moster (og søster og veninde) og vi synes, at hun fortjener at blive fejret. Så vi har opfundet Mosters Dag, som fejres på lige fod med Mors Dag og Fars Dag.

Mosters Dag

Mosterdagene forekommer hver onsdag, hvor min søster har tidligt fri og efter eget ønske henter pigerne i børnehave og hygger sig med dem. De elsker det – alle tre. Som regel tager de hjem til min søster hvor de leger, indtil jeg henter dem, når de har spist aftensmad. Nogle gange tager de hjem til os. Andre gange tager de på småture eller på en legeplads. Og tit har de også gang i et eller andet kreativt projekt.

Mosters Dag

For tre år siden opfandt vi så Mosters Dag, som en måde at vise vores store taknemmelighed. Vi plejer at købe en lille gave og nogle blomster og så laver pigerne en tegning eller noget andet kreativt. Og ellers så hygger vi bare. Vi har tidligere været i Bonbonland og i legeland. I dag står den på lækker frokost på restaurant og en masse hygge. Vi glæder os!

 

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.