Julen nærmer sig. Med alt hvad der der hører sig til af julepynt, julehygge og julegaver. Måske er du allerede begyndt at overveje hvad junior skal give bedsteforældrene i julegave?

Dagens indlæg er skrevet af Bettina, som har bloggen hverdagenmedborn.dk hvor hun giver råd og redskaber til at takle hverdagslivet med børn. Hun har også rigtig gode idéer til hjemmelavede julegaver. Se bare her.

Hjemmelavede julegaver fra børnene er de bedste gaver, man kan give bedsteforældre. Bedsteforældre bliver ekstra glade for dem og børn er så stolte, når de afleverer deres hjemmelavede gaver.

Men nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad man skal lave. Derfor kommer jeg herunder med nogle idéer, som børn kan lave. Der er noget for alle aldre.

Julegaver fra babyer (kan også bruges til ældre børn):

Personlig lysestage

Har du en lille baby, som endnu ikke kan male, kan denne julegave være en idé. (Den kan også sagtens laves af større børn)

Julegaver

Julegaver

Det skal du bruge:

  • 2 stk Karton str A5 (du bestemmer selv farven, men helst lidt lyse farver, da lyset skal kunne komme igennem)
  • Lidt snor
  • En glasfyrfadsstage
  • Fingermaling
  • Lamineringsmaskine og lamineringspapir

Sådan gør du:

  • Put et tynd lag fingermaling på dit barns hånd og tryk forsigtigt hånden ned på papiret. (Hvis det er en baby I gør det med, er det en god ideer at være to om det, da babyen vil knytte hånden sammen – en af jer skal derfor sørge for at hånden er strakt ud)
  • Når håndaftrykkene er tørre kan kartonen lamineres og bindes sammen med det andet laminerede karton*.
  • Kartonstykkerne sættes rundt glasfyrfadstagen.

*Man kan evt printe et billede af barnet på det andet karton, så der på den ene side er håndaftryk og på den anden side et billede af barnet.

Julegaver fra vuggestuebørn og mindre børnehavebørn

Maleri

Hvis dit barn endnu ikke rigtig kan male noget der ligner noget, så kan denne idé være noget for jer.

Julegaver

Det skal du bruge:

  • lærred – gerne med ramme
  • Akryl maling (gerne i nogle flotte metallic)
  • En lidt tyk pensel

Sådan gør du:

  • Lad barnet male med 2-3 farver (helst ikke flere da det ofte ender i en gang pløre)
  • Hvor meget maleriet skal males er op til jer, men oftest bliver det flotteste, hvis maleriet ikke er helt udfyldt.

Julegaver fra store børnehavebørn og skolebørn

Male en glasskål

Dit barn behøver ikke og være en super dygtig tegner for at kunne lave denne. Sjove figurer ser også rigtig godt ud.

Julegaver

Julegaver

Det skal du bruge:

  • Glasskål (gerne flad i bunden)
  • Porcelænstusser (evt posca tusser)

Sådan gør du:

  • Vend skålen på hovedet og mal i bunden af skålen. Det kan være en fordel at barnet på forhånd ved hvad han/hun vil male. Ellers kan det hurtigt ende i noget krydsedulle (i hvert fald for børnehavebarnet).
  • Mal evt siden også eller skriv navn og årstal på siden af skålen
  • Efterfølgende skal skålen i ovnen. Se vejledning på tusserne

God fornøjelse og god jul.

Du kan besøge Bettina på hendes blog hverdagenmedborn.dk og på instagram @hverdagenmedborn 

Malene

1 comment on “Ved du hvilke julegaver dit barn skal lave?”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.