Nogle gange er det næsten blevet til en lille sport hjem hos os. En sport i hvem der kan finde det bedste overnatningssted til vores næste ferie, hurtigst. Ja, vi indrømmer, at det måske lyder lidt skørt, men vi kan simpelthen ikke lade være. Al vores søgen, har gjort at vi nu står med en bruttoliste på lige knapt 147 smukke hytter, huse og lejligheder som kan lejes i Europa. Vi blev enig om; ”Lad os dele herlighederne og se om det er andre der synes om dem”, og sådan blev bloggen Gemmesteder.dk til.

Gemmesteder

Vi er Anders, Anita og hunden Herman. Du kan møde os både på Gemmesteder.dk, på Facebook og på Instagram under @gemmesteder, hvor vi løbende smider nye gemmesteder ind.

Min bedste ferie Matera Italien

Min bedste ferie Matera Italien

Hvor gik din bedste ferie hen?

Hvis jeg skal vælge, så må blive den gang A. overasket mig med en tur til Italien.

En mandag aften fik jeg at vide, at vi skulle til Italien og at jeg havde fået fri fra arbejde. OG det var allerede om fredagen. Næste fredag. Gisp.

Turen A. havde sammensat blev fantastisk, med en kombination af storbyferie i Rom og fuldstændig luksus i en den smukke gamle by Matera.

Min bedste ferie Matera Italien

Der har sikkert været mange, men hvad var den allerstørste oplevelse på ferien?

To ting:

  1. At få nøglen til vores hotelværelse som var til en grotte på hotellet Sextantio Le Grotte Della Civita. Vride nøglen om, og gå ind i et eventyr fyldt med stearinlys og rustik luksus.

Min bedste ferie Matera Italien

  1. At vågne med A. og kigge ud af vores store vindue, for at opdage at vi havde udsigt ud over den smukke canyon, Parco Naturale della Murgia. Det var mørkt når vi ankom, så vi anede ikke hvordan omgivelserne var. Sikke en overraskelse.

Min bedste ferie Matera Italien

Hvad kan man se/opleve i Matera?

Matera, en by fra 300 f.v.t. byder på smuk arkitektur, skjulte grotter, små gyder og en utrolig udsigt over en naturpark. Det er værd at minimum bruge en formiddag på at vandre fra byen og over til den andre siden af canyonen. Det tager ca. 30 min hver vej. Her kan du se byen fra en ny vinkel, nyde den vilde natur, se en kirkeruin og gå på opdagelse i de mange grotterne der tidligere har været hjem for Italienske familier. Vi var kun os to ”voksne”, men jeg kan kun forstille mig, hvor sjovt det ville være at have børn med på opdagelsen.

Min bedste ferie Matera Italien

Hvad var det der gjorde ferien til den bedste?

En stemning er ofte svær at beskrive. Men en af de tingene som gjorde ferien så god, var den næsten magiske stemning der var over byen. Om aften kan du gå rundt i den gamle bydel, som primært består af huse lavet i fine, gule kalksten. Der er belysning nedenfra og op på husene, som skaber den gode, italienske romantik i den 9000 år gamle by.

Min bedste ferie Matera Italien

Har du nogen gode råd til andre som skal til Matera?

  1. Tjek ruten til byen, og kør om muligt i dagslys. Vi havde GPS og synes selv, vi er ret gode til at køre rundt i Italien eftersom det er vores tredje Italienske roadtrip. Men byen Matera kan være lidt svær at finde, og vejen til byen er rimelig øde. Så tank bilen op, og følg lidt ekstra godt med på GPS’en.
  2. Tag nogen gode vandresko/løbesko med. Byen er optimal at opleve til fods.
  3. Forkæl dig selv med minimum én overnatning på Sextantio Le Grotte Della Civita.

Hvor går sommerferien hen i år?

Vi skal blande de to ting vi bedste kan lide når vi rejser, storbyferie med masser af restauranter og en tur ud i vildmarken helt for os selv.

Vi starter sommeren med en tur til Berlin. Vi skal bo i den kunstneriske bydel, Friedrichshain, og har planer om at besøge en masse caféer (listen er lang, så det bliver svært at vælge). Derudover slappe af i biergartens ned langs floden og opleve Großer Tiergarten sammen med vores hund.

I august skal vi noget helt anderledes. Vi skal bo i et træ. Ja, det skal vi faktisk, vi skal bo i en trætop hytte på vores helt egen lille ø. Hytten finder du hos Treetop Fiddan i syd Norge. Planen er at sejle i kano, fiske, brænde bål, høre podcast og spille kort. Og det bedste med det hele er at vi har stedet for os selv. Her er ingen strøm eller vand, så det hele bliver luksus på back to basic måden.

2 billeder med tilladelse fra Treetop Fiddan:

Min bedste ferie Matera Italien

Min bedste ferie Matera Italien

Har du en bucketlist?

Vi har en bucketlist med vores drømme overnatninger. Vi har for vane, at først finde hvor vi skal overnatte og så bagefter undersøge hvad man kan lave i området. Det gør at vi mange gange ser nogle områder, som vi ikke selv ville have vidst eksisterede.

Vores top 3 af overnatningssteder er lige nu:

Et grotteophold i Frankrig

Værelset er ikke stort, og det er byen heller ikke, men B&B’en Amboise Troglodyte ser helt fantastisk fransk ud. Vi drømmer om at tjekke ind hos parret Lotte og Alexis Lamoureux, opleve deres B&B grotte og nyde udsigten fra klipperne udover Loire Valley.

Bo i en hytte midt i den finske vildmark.

Den finske natur har længe lokket os. Vi er desuden lidt varme-sensitive, og søger derfor ofte nord på om sommeren. Vi har fundet en fin træhytte, Mökki S, i midten af ingenting, med egen badebro, så ja, vi er solgt.

En overnatning i en restaureret møllei det nordlige Italien

Hvad der er med Italien, der bare gør at vi gerne vil opleve landet fra ende til anden, ved vi ikke. Måske er det maden, måske er det blandingen af høje bjerge, vingårde og klipper langs kysten. Vi ved bare at vi kan lide det. Lige nu drømmer vi meget om at prøve en lidt mere bondeidyllisk del af den nordlige Italien og besøge Locanda Rosa Rosae. Alt er så fint her, og bare tanken om at hoppe i den store himmelseng, gør at vi tripper efter at klikke ”book nu”.

Hvilke rejseblogs inspirerer dig mest og hvorfor?

Cammi.dk

Cammi er en dansk blogger som bor i Amsterdam. Hendes billeder og rejseoplevelser gør at vi ofte drømmer os helt væk i læsningen. Vi er især vilde med hendes kategori ”Green escapes”, hvor hun beskriver nogle af Europas smukkeste naturoplevelser. Også hendes bucketliste, er noget vi har luret forbi flere gange for at søge inspiration. Cammi.dk er på Instagram som @cammi_dk, hvor du kan følge med i hendes eventyr.

Frokenkraesen.com

Frk. Kræsen er oprindelig nok mere en madblog end en rejseblog, men netop fordi hun er så mad interesseret, er vi ret vilde med hendes rejseguides. Det er ofte her vi henter inspiration til restaurantbesøg og små cafeer til vores storbyferier. Frk. Kræsen er også på Instagram. Du finder hendes rejser og hverdagsmad under @Frokenkraesen

 

Vi er selv ca. 3 måneder fra at blive forældre for første gang, så vi regner også med at begynde at kigge mere på rejse-med-børn bloggerne. Vi har ikke nogen decideret favoritter endnu, men vi kan godt lide Valdemarsro.dk som beskriver skønne familieturer og Helles-univers.dk som fortæller om det at være ny familie på tur.

God sommer og rejselyst til alle jer rejseentusiaster derude.

Gemmesteder, 2018.

*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*

Vil du også fortælle om din bedste ferie og give inspiration til en god ferieoplevelse, så send mig en mail. Jeg vil blive glad for at høre fra dig!

heltoptilmaanen@gmail.com

GemGem

GemGem

Malene

1 comment on “Min Bedste Ferie – Matera, Italien”

  1. Det lyder som en helt fanstisk ferie! Italien er bestemt et land, som jeg drømmer om at få udforsket meget mere. Der er jo så mange fine gemmesteder. (: Tusind tak for den søde anbefaling af Cammi.DK <3

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.