Vi er fra rejsebloggen “En familie der rejser”. ”Vi” er Mikkel på 6 år, Benjamin 7 år, Cecillie på 19 år, far og mor. Og vi får også tit lokket farmor med på rejserne. Så vi er flere generationer, der rejser sammen.

Vi elsker at rejse, opleve og være sammen. Og vi vil gerne inspirere andre til at rejse med deres børn, for det er helt fantastisk.

Vi har rejst til steder som Sri Lanka, Cuba og Oman. Men vi elsker også at udforske Danmark og vores nærmeste naboer, især Sverige. Du kan læse meget mere på vores blog enfamiliederrejser.dk

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Hvor gik din bedste ferie hen?

Uh, det spørgsmål har jeg tænkt længe over. For vi har 2 rejser, som virkelig konkurrerer om denne plads. Vores rundrejse på Sri Lanka og vores rundrejse i Oman. Men da jeg allerede har skrevet lidt om Oman her på Helt op til månen, har jeg valgt at fortælle om Sri Lanka nu.

Vores tur til Oman kan du læse om her: Sådan fik vi en helt fantastisk ferie i Oman

Der har sikkert været mange, men hvad var den allerstørste oplevelse på ferien?

Endnu et svært spørgsmål, for vi havde virkelig mange gode oplevelser i Sri Lanka. Men vi er blevet enige om, at den største oplevelse for os, var at bo i Kataragama.

Her boede vi i kanten af junglen lige ved Yala National park. Selve stedet var virkelig hyggeligt, hvor vi kunne sidde på terrassen og se bl.a. aber og slanger i ”vores” have. Og på badeværelset var der ikke tag over brusebadet, så vi badede under den åbne himmel.

Om dagen var vi på safari i Yala Nationalpark hvor vi var så heldige at se en leopard.

Og om aftenen var Dennis, Cecillie og jeg til den religiøse festival Esala Perahera, hvor vi var omgivet af omkring 15.000 mennesker og vi var de eneste turister. Alle var så søde og imødekommende over for os. Det var en vild oplevelse.

Så Kataragama har virkelig meget at byde på.

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Hvad kan man se/opleve på Sri Lanka?

Strandene!

Vi er især helt forelskede i Trincomalee stranden. Her boede vi til allersidst, hvor vi ville slappe af efter en lang, god og oplevelsesrig ferie. Vi boede lige ned til stranden, så den der stod op med børnene om morgenen, spiste en hurtig morgenmad med dem og så var det ellers bare om at komme i vandet. Strandene er flotte og vandet havde den helt rigtig temperatur. Det var simpelthen fantastisk.

Hvad var det der gjorde ferien til den bedste?

Det var den første ferie, hvor vi tog ”langt væk”. Mens børnene var mindre, havde vi været på campingpladser i Italien og Frankrig, hvilket også var gode ferie. Men nu var børnene 4 og 5 år, så nu vovede vi os længere væk, med en lang flyvning, fremmed mad, højere varmegrader og alt det andet, der hører til.

Og hele ferien spillede bare!

Vi oplevede så mange gode, sjove og anderledes ting. Og vi blev bekræftet i, at man sagtens kan tage børn med ud og opleve verden. Faktisk giver det en ekstra dimension til ferien, for de ser og oplever nogle helt andre ting, end vi voksne gør. Selvfølgelig var der også små problemer i forhold til børnenes tålmodighed og sådan. Men det blev langt overskygget af de gode ting.

Vi havde den samme chauffør med hele vejen rundt, og det var klart med til at gøre ferien god. Han lærte os at kende og vidste, hvad vi gerne ville. Og børnene følte sig hjemme i bilen, når nu de hele tiden skulle skifte overnatning.

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Har du nogen gode råd til andre som skal til Sri Lanka?

Privat chauffør, som nævnt ovenfor.

Og så skal du sætte dig ind i, hvor på Sri Lanka der er bedst at være, når du skal afsted. Der er 2 monsuner på Sri Lanka, men de dækker hvert sit område. Det betyder, at der altid er et sted med godt vejr. Vi rejste i juli måned, hvor strandene på østkysten er bedst. Om vinteren skal man til strandene sydpå.

Vi har skrevet om vores bedste råd og vores oplevelser her: https://www.enfamiliederrejser.dk/sri-lanka/

Min Bedste Ferie Sri Lanka

Hvor går sommerferien hen i år?

Kroatien. Vi glæder os så meget til at køre rundt i Kroatien i 3 uger. Egentlig ville vi på køreferie i hele Balkan. Men jo mere vi læste om Kroatien, jo mere tid ville vi have der. Så nu er stort set hele ferien i Kroatien, kun med en afstikker til Bosnien og Montenegro i nogle få dage.

Vi glæder os til smukke, lækre strande, landsbyliv på små øer, god lokal mad, flotte middelalderbyer, se bjørne og flotte vandfald, gå på gode vandreture og meget andet.

Har du en bucketlist?

Der er så mange, så det er godt nok svært at vælge…Men her er et par, af de steder, vi gerne til.

USA: Jeg vil rigtig gerne på en Roadtrip rundt i det vestlige USA. Der er så mange spændende oplevelser, som også vil være meget børneegnet.

São Tomé: Dennis vil allerhelst til São Tomé som er en lille afrikansk ø i Atlanterhavet med smukke strande.

Men vi har også snakket mange gange om Santa Domingo, Marokko og Japan…Jeg kunne ikke nøjes med 3 steder…

Hvilke rejseblogs inspirerer dig mest og hvorfor?

Jeg læser med på mange. Men jeg må jo hellere vælge et par stykker, for at det ikke skal blive for langt her…

Ontrip.dk: Jeg læser altid med på Ontrip.dk. De rejser til mange forskellige destinationer, som jeg tit bliver inspireret af. Samtidig reflekterer de også meget over deres ferier og selve det at rejse. Jeg elsker at læse med på deres sektion ”Annettes rejseklumme”, hvor Annette netop sætte spørgsmålstegn ved ting de oplever på deres rejser eller som rejseblogger.

Danish Adventurer: Bettina rejser med sin familie og vil gerne inspirere danskerne til at rejse. Præcis som os. Bettina er samtidig uddannet inden for rejsebranchen og har dermed et stort kendskab til rejsebranchen. Danish Adventure udforsker både den store verden og oplevelser i lokalområdet. Bettina skriver tit om ting, som giver mig lyst til at tage ud og opleve dem.

Two danes on tour: De rejser ikke bare til mainstream destinationer, men kommer ud til lidt anderledes steder. De bruger gerne meget tid på naturoplevelser, som jeg også rigtig godt kan lide. Og de skriver på en humoristisk og personlig måde. Der er altid noget nyt og inspirerende at læse på deres blog.

*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*

Vil du også fortælle om din bedste ferie og give inspiration til en god ferieoplevelse, så send mig en mail. Jeg vil blive glad for at høre fra dig!

heltoptilmaanen@gmail.com

GemGem

GemGem

GemGem

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.