Jeg hedder Britta, er 37 år og bor i København med min mand og min datter på snart 2 år. Jeg har altid rejst rigtig meget, og er især vild med at rejse i USA.

OplevUSA.dk, skriver jeg om forskellige seværdigheder og oplevelser, der forhåbentlig kan være med til at inspirere andre, til hvad de kan opleve på deres USA-ferie.

Hvor gik din bedste ferie hen?

Det er svært at vælge en ferie, der har været den bedste, fordi alle vores ferier har været gode på sin måde. Der er dog alligevel en ferie der skiller sig ud, og det er vores ferie til Yellowstone National Park i 2015. Det er et sted vi altid gerne har villet besøge, og det levede til fulde op til vores forventninger.

Min bedste ferie Yellowstone

Min bedste ferie Yellowstone

Der har sikkert været mange, men hvad var den allerstørste oplevelse på ferien?

Den allerstørste oplevelse var, da vi river raftede i Yellowstone River. Jeg bestilte turen hjemmefra, og det er stadig en af mit livs bedste oplevelser. Udover at det var virkelig sjovt, så var det også rigtig fedt, at komme ud af sin comfort zone. Vi blev udvalgt til at sidde forrest i båden, som er de pladser, hvor man er mest udsat. Det blev en helt uforglemmelig oplevelse, som jeg vil anbefale til alle.
Udover river rafting havde jeg også bestilt en guidet ridetur i Montanas bjerge, som vi også tog på. Selvom ingen af os har reddet før, så er vi virkelig glade for, vi gjorde det. Det var en rigtig god oplevelse at se naturen fra hesteryg og med nogle vaskeægte cowboys som guides. Igen var det superfedt at komme ud af vores comfort zone.

Min bedste ferie Yellowstone

Min bedste ferie Yellowstone

Hvad kan man se/opleve i Yellowstone National Park?

Yellowstone byder først og fremmest på helt enestående natur og dyreliv! Jeg havde hjemmefra lavet en liste med 10 highligths i parken, som vi gerne ville se. Heriblandt Grand Parismatic Spring, Old Faithful og Mammoth Hot Springs. (Hele min liste kan findes her) Derudover ville jeg utrolig gerne se en bisonokse og en bjørn. Vi var så heldige at vi fik set alt det vi ville.
Bor man i en af parkens tilstødende byer, vil man selvfølgelig også kunne opleve noget amerikansk kultur.

Min bedste ferie Yellowstone

Hvad var det der gjorde ferien til den bedste?

Først og fremmest, at vi fik set så mange af de ting som vi altid har drømt om at få lov at opleve. Jeg har altid drømt om at se bisonokser i deres naturlige element, og det vrimlede simpelthen med dem. Vi havde på ingen måde regnet med at se en bjørn, men på andendagen, kun 50-60 meter fra os fik vi øje på én. Men det er ikke mindst på grund af de helt uforglemmelige oplevelser, som river rafting i floden og en tur på hesteryg i Montanas bjerge, at det blev til vores bedste ferie.

Har du nogen gode råd til andre som skal til Yellowstone National Park?

Mit bedste råd er ikke at lade sig begrænse af, hvor ferien går hen. Det er nemt at komme til Yellowstone, selvom man holder ferie i en anden del af landet. Da vi besøgte Yellowstone, var vi faktisk på ferie i Las Vegas, men tog, så at sige, en ferie fra ferien. Man kan godt få gode priser på indenrigsfly i USA, så selvom din ferie ikke lige bringer dig forbi Wyoming, så er der alligevel rig mulighed for at tage et par dage i Yellowstone.
Derudover; Husk at blive på stierne! Der er flere, der hvert år kommer til skade eller dør, fordi de lige vil helt tæt på bisonokserne, eller ha’ et bedre billede af en af de varme gejsere.

Min bedste ferie Yellowstone

Min bedste ferie Yellowstone

Hvor går sommerferien hen i år?

Jeg starter sommerferien med at tage alene til Las Vegas, hvor jeg får lidt alenetid, mens min mand og datter bliver hjemme. Derudover holder vi tre ugers ferie sammen, hvor vi skal en uge til Færøerne. Ingen af os har været der før, så det bliver spændende. Om vi rejser i de sidste to uger, kommer an på det danske sommervejr. I september tager vi til New York i en uge, med en enkelt dagstur til Philadelphia.

Har du en bucketlist?

Ja da! Og en meget lang en. 😊Min top 3 ser sådan her ud:

  1. South Dakota.
    Jeg vil rigtig gerne til South Dakota. Jeg har, lige siden jeg var en lille pige, drømt om at se Mount Rushmore. Jeg vil også rigtig gerne se Crazy Horse Memorial, og Dignity-statuen, og så er det en stor drøm at opleve et indiansk powwow.
  2. Jeg har en drøm om en dag at tage til Alaska. Jeg har en plan om at vi kunne starte i Anchorage. Her vil jeg rigtig gerne besøge Anchorage Museum og se deres udstilling om Alaskas oprindelige folk. Jeg har også en drøm om at fange en laks og sende den hjem til venner eller familie i Danmark. Jeg har aldrig prøvet at fiske før, og jeg kender ikke nogen, der er specielt vild med laks, men jeg synes bare det lyder super cool. 😊Fra Anchorage vil jeg gerne med Alaska Railroad til Seaward eller Fairbanks. Det skulle være en fantastisk smuk tur.
  3. Det har i mange år været på min bucket liste at komme til Kentucky Derby. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg forestiller mig det er, men jeg vil i hvert fald gerne prøve det. 😊Kentucky har også et helt absurd museum, som ligger i en bygning der er en rekonstruktion af Noahs Ark. Museet er bygget af en kristen gruppering, som ikke tror på evolutionsteorien. Jeg bliver nødt til at se det sted med mine egne øjne. Derudover vil jeg også gerne opleve Mammoth Cave National Park.

Hvilke rejseblogs inspirerer dig mest og hvorfor?

Bureau Brix Travel er en af de rejseblogs jeg er rigtig glad for at følge. Selvom jeg selv rejser på en anderledes måde end Marlene, der har bloggen, så elsker jeg at følge med. Hendes billeder er så fine, hun skriver rigtig godt, og hun virker som en skøn person. Det er en fornøjelse at følge med i hendes rejseeventyr.

Inside Flyer Det er ikke rigtig en blog, men mere en rejseside. Jeg elsker at følge med derinde og læse folks anmeldelser af lufthavn lounges, hvordan man får mest ud af sine loyalitetspoint, og hvilke flysæder det er bedst at vælge. Det er nørderi på et plan jeg slet ikke kan være med på, men jeg suger alt til mig derinde.

*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*

Vil du også fortælle om din bedste ferie og give inspiration til en god ferieoplevelse, så send mig en mail. Jeg vil blive glad for at høre fra dig!

heltoptilmaanen@gmail.com

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Malene

3 comments on “Min Bedste Ferie – Yellowstone, USA”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.