Søde Camilla Cecilie blogger til daglig på cfashion.dk hvor hun hovedsagelig skriver om skønhed og mode, men hun deler bl.a. også en masse lækre opskrifter, som er fantastiske for gluten- og laktoseallergikere.

I serien om skovture tager Camilla Cecilie os i dag med på skovtur i Fredensborg Slotspark.

__________

Camilla Fredensborg

Jeg bor i Fredensborg med min lille familie, en lille by der næsten har alt – når vi taler om natur og kultur. Alt ligger lige i nærheden, derfor hopper vi ofte på cyklen og tager turen ned i Slotsparken. Et sted jeg virkelig elsker, der er så smukt, og stedet indbyder til opdagelse med børnene. Nu hvor min datter stadig er så lille, tager vi barnevognen med – men så tager vi bilen og eftermiddagskaffen med. Den kan vi nyde på en bænk, imens min søn finder den ene pind efter den anden, som vi skal have med hjem.

Camilla Fredensborg

I dag er det søndag, solen skinner og vi skal på skovtur. Jeg vil bage de her små glutenfrie kanel muffins til picnickurven, som en lille overraskelse når rugbrødsmadderne er spist. Selvom det er de færreste, der ikke allerede har gættet overraskelsen, når hele hytten dufter af kanelkager 🙂

Camilla Fredensborg

Opskrift på glutenfrie kanel muffins

Til 6 muffins brugte jeg:

80g sukker

100 g boghvedemel

2 tsk kanel

35 g smeltet smør

1 tsk bagepulver

2,5 dl soyamælk

Tænd ovnen på 200 grader varmluft, smelt smørret og lad det køle imens du blander dejen. Sukker, mel, kanel, bagepulver blandes i en skål. Soyadrikken piskes i, du kan også bruge almindelig mælk, hvis du tåler dette. Til sidst blandes smørret i, og dejen fyldes i muffinsforme. Jeg har en silikoneform med plads til 6 muffins, den bruger jeg, men almindelige papirsforme kan også bruges. Hvis du ligesom jeg har gjort her, ønsker æbler på toppen tilføjer du det, ellers bages de i 12-15 minutter.

Et lille Fredensborg tip

Når jorden stadig er kold sidder vi på en bænk, men når sommeren for alvor er over os, tager vi tæpper med. Et lille tip jeg vil give videre, er at besøge Fredensborg Slotspark i juli måned. Her er en stor del af Dronningens private park åben for offentligheden. I denne periode er Dronningen normalt ombord på Kongeskibet, og så deler hun sin park med os. Der er virkelig skønt, og helt sikkert en oplevelse værd. Efter en god gåtur i parken, kan man slutte dagen af med en dukkert i Esrum sø og en stor is i Sørup ishus.

God søndag 🙂

Camilla Fredensborg

__________

Hvis du også har lyst til at dele en historie om din skovtur med opskrift på mad og drikke, yndlingssted, sjove aktiviteter, skovturstraditioner eller lignende, så send mig en mail på heltoptilmaanen@gmail.com

Jeg vil med glæde dele dine gode tips 😊

 

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.