Skovtur

I vores familie elsker vi at tage på skovtur

Det bedste pigerne ved, er at holde picnic og så er det næsten lige meget, hvor det er henne. Vores skovture spænder fra ‘rigtige’ skovture med bål, snobrød, grill og medbragte salater ude i skoven, over en madkurv med sandwich og snackposer ved forskellige seværdigheder, til et tæppe i haven med rugbrødsmadder i sølvpapir. Vi har endda engang siddet på et medbragt tæppe, en kold efterårsdag i blæsevejr, på et lille stykke offentligt græsareal i nærheden af vores bopæl med en pakke kiks, en liter mælk og 4 kopper. Jeg kunne fornemme på forbipasserende, at det var ret skørt. Men hvad gør man ikke for børnene?

Skovtur

Skovtur

Skovtur

Skovtur

Den sidste måneds tid har Eva et par gange om ugen arrangeret picnic for os. Hun har både inviteret på skovtur i stuen, på hendes værelse og i haven. Og hendes madkurv er tit noget i denne stil.

Picnickurv

Mere inspiration til skovture.

Henover sommeren kan du, her på bloggen, møde en masse søde damer der fortæller om, hvordan deres yndlingsskovtur ser ud. Du kan glæde dig til lækre opskrifter, fantastiske picnicsteder og gode historier. Personligt glæder jeg mig til at få en masse ny inspiration til vores egne familieskovture.

I næste uge kan du glæde dig til at møde søde Line fra mad-til-mor.dk, som er en kæmpe inspiration til børnefamilier, der gerne vil have lidt sundhed ind i hverdagen.

Hvis du også har lyst til at dele en historie om din skovtur med opskrift på mad og drikke, yndlingssted, sjove aktiviteter, skovturstraditioner eller lignende, så send mig en mail på heltoptilmaanen@gmail.com

Jeg vil med glæde dele dine gode tips 😊

Du er også meget velkommen til at dele et tip i kommentarfeltet herunder.

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.