Jeg har fået besøg af søde Emilie fra Valbylille. Ja, det er hende med de lækre donuts. På sin blog deler hun de lækreste opskrifter og viser sin mad frem på smukke billeder. Jeg kan kun anbefale at du kigger forbi Valbylille – men først når du har læst Emilies historie om skovture herunder.

Valbylille

Jeg var meget hurtig til at sige ja, da Malene i det kolde forår spurgte, om jeg ville skrive dette gæsteindlæg om skovture. Og så ramte panikken. For vi tager vi jo slet ikke sådan rigtigt på skovtur i min familie – Altså med bugnende madkurv, blomstrede tæpper og lemonade i fine glasflasker.

Det var først, da jeg skrev dette indlæg, at det gik op for mig, at det er sandheden. Jeg har aldrig pakket en madkurv. Jeg har aldrig bagt tærter og minimuffins eller blandet salater til at tage med på tur. Jeg har faktisk aldrig planlagt en skovtur.

Valbylille

Til gengæld har jeg smurt en hulens masse madpakker, hvilket er rigeligt til at gøre sig populær hjemme hos mig. Jeg er vild med enkeltheden i at tage på tur uden alt for meget planlægning. Og det gør vi ofte.

På varme sommerdage køber vi pizza med til en fyraftensdukkert ved stranden, og de fleste weekender skræller jeg 10 gulerødder og smører otte skiver rugbrød med leverpostej, og kommer dem i turtasken sammen med et par flasker vand og et par æbler. Og så er det bare ud i det blå. Skovturstæppet glemmer vi altid, men det går som regel alligevel. Når først idéen har meldt sig, gælder det om at komme ud af døren i en fart, og så er detaljerne slet ikke så vigtige.

Valbylille

Vi tager faktisk på skovtur hele året – mig, min familie og leverpostejsmadderne.  Det er lidt ironisk, at jeg som elsker mad  og endda har en madblog, aldrig har interesseret mig for madkurvens indhold. Men det passer mig faktisk ret godt.

Valbylille

Min families skovture er det perfekte pusterum, og derfor skal de ikke pakkes ind i alt for meget planlægning. Vi leger, løber om kap, ruller ned ad skrænter, går på opdagelse og samler sten i strandkanten. Når sulten melder sig, finder vi madpakken frem og tager et hvil.

Og ved I hvad? På sådan en tur smager intet bedre end leverpostejsmadder! De smager af frisk luft, fjollerier, skiløb, røde kinder og campingferie, spontanitet og skovtur på tværs af tid og sted.

Det kan ingen verdens madkurv overgå.

__________

Hvis du også har lyst til at dele en historie om din skovtur med opskrift på mad og drikke, yndlingssted, sjove aktiviteter, skovturstraditioner eller lignende, så send mig en mail på heltoptilmaanen@gmail.com

Jeg vil med glæde dele dine gode tips 😊

Malene

8 comments on “På skovtur med Emilie fra Valbylille”

  1. Ej hvor skønt, at jeg lige faldt over dit indlæg. Min 2årige er nemlig vildt optaget af madpakker pt (de får ikke madpakker i vuggestuen), så jeg tænker at vi skal på “skovtur” snart – det bliver nok bare leverpostejsmadder og en banan, men hvilken oplevelse! 🙂

    • Madpakker er bare et stort hit i den alder 🙂 Vi har tit pakket vores frokost ind og sat os på tæpper i haven. Det er et højdepunkt for børnene.

      • Ja, der skal virkelig ikke meget til. Mine børn har heller ikke haft madpakke med i institution, så det er ren magi, når den sædvanlige rugbrødsmad er pakket papir.

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.