Pigerne, Luna og jeg har haft den hyggeligste eftermiddag i skoven med en naturfinderjagt. Pigerne elsker at få den slags opgaver, som de skal løse og de gik til den med stor iver. Det er en fantastisk måde at nyde skoven på.
I dag var pigerne lidt utålmodige, da vi gik i gang og ville bare finde det hele med det samme. Derfor startede vi med, at man kunne krydse fuglen af, hvis man fandt en fjer eller hørte en fugl synge. Der gik dog ikke lang tid, før en flok duer blev forskrækkede over Lunas tilstedeværelse og fløj op i trætoppene samtidig. Til pigernes meget store fornøjelse. Jeg havde mest travlt med at holde fast i Luna, så hun ikke prøvede på at flyve med dem.
I dag var reglen også, at billen kunne være et hvilket som helst insekt, man kunne finde. Og den gule blomst blev til hvilken som helst blomst.
Det eneste vi ikke fandt i skoven var kastanjer. Men jeg ved heldigvis hvor der er et kæmpe kastanjetræ i nærheden af hvor vi bor. Så i morgen går vi på kastanjejagt.
Print selv Den Store Naturfinderjagt
Hvis dine børn også er glad for opgaver og trænger til at komme ud i den friske luft, så kan du printe denne naturfinderjagt ud til dem. Den er lige til at gå til og reglerne finder man næsten selv på, så de passer til barnets alder og formåen.
Den store naturfinderjagt kan printes her
Vi fik også samlet en stor pose med gode ting fra skoven, Bl.a. grankogler, så vi kan lave mad til fuglene, når det bliver koldt (koldere!) Og blade, kviste og andre ting til efterårsdekorationer.
Pingback: Tirsdagstanker #4 - Helt op til månen
Pingback: Det glæder jeg mig til i Oktober - Helt op til månen