Det her puff maling er det sjoveste maling, vi har prøvet at male med. Og så er det super nemt at lave med kun 3 ingredienser.
Jeg har kaldt det puff maling fordi jeg ikke kan finde på et bedre ord. På engelsk hedder det puffy paint eller puff paint. Ikke engang google kan hjælpe mig med en dækkende oversættelse. Det kunne måske godt hedde skummaling eller pop-op-maling eller noget lignende. Hvad kalder I det hos jer?
Idéen og opskriften til denne puff maling kom en dag, da vi lavede vores hjemmelavede slim. Lea fik dyppet fingeren i slimen (hun er jo nysgerrig ;-)) inden der kom natron og linsevæske i. Hun tørrede det af i noget papir og vi holdt nysgerrigt øje med hvordan det boblede op og blev gummiagtigt, mens det tørrede.
Sådan laver du puff maling
Du skal bruge
1 del hvid lim
1 del barberskum
Lidt pastafarve
Bland det hele sammen og begynd at mal. I kan male både med pensler, fingre eller med en ispind lige som os. I kan også putte malingen i en frysepose, klippe et lille hul i og sprøjt malingen ud på papiret. Det anbefaler jeg dog ikke til helt små børn, da det er en smule besværligt.
Efter et par timer bliver er overfladen tør og malingen er helt gummiagtig og virkelig sjov at røre ved. Malingen er helt tør og stadig poppet op efter et døgns tid.
Hvordan er malingen efter 3 døgn ?
Her tænker jeg om det er til at smide ud eller om man kan gemme tegningen (det malede)
Hej Kia. Det kan sagtens holde. Vi havde vores malerier hængende i månedsvis, men de taber lidt af blankheden efter et stykke tid 🙂