Ferie

 

  • Vi har lige bestilt efterårsferie. Hold nu op hvor jeg glæder mig! Efter denne våde og kølige sommer, kan det kun gå for langsomt med at komme ned i varmen. Min søster fylder rundt og har spurgt min mor jeg jeg, om vi vil rejse med hende i stedet for at holde fest. Pigerne skal selvfølgelig også med og jeg er sikker på, at det bliver virkelig hyggeligt med sådan en tøsetur.

 

Ferie

 

  • Apropos efterårsferier, så er der virkelig billige rejser hos Travelbird (Reklamelink) lige nu. Jeg har lige brugt en halv dag på at drømme mig væk.

 

  • Vi skal fejre jul hos os i år. Det er første gang jeg skal stå for juleaften og jeg glæder mig. Vi har altid holdt jul hos mine forældre og jeg elsker alle traditionerne, der er forbundet med højtiderne. Dem har vi mange af i min familie. Det bliver noget anderledes at skulle stå for det, men jeg er allerede spændt. Min svigermor kommer fra USA for at holde jul med os og så rejser vi til Australien et par dage efter jul, så det giver god mening ikke at skulle transportere 5 mennesker, en hund og alle gaverne (som der er virkelig mange af, når man har små børn) 150 km væk.

 

Jespers Torvekøkken

 

  • I onsdags var jeg til åbningsreception hos Jespers Torvekøkken, sammen med nogle andre piger fra Bloggers by Heart, for at fejre åbningen af deres nye madhus i Gladsaxe. Jeg kendte ikke så meget til Jespers Torvekøkken før, men jeg blev virkelig imponeret og jjeg fortrød, at jeg havde spist frokost, for hold nu op noget lækkert mad de serverede. Jeg kan anbefale at læse anmeldelsen fra receptionen hos mad-til-mor. Jeg deler Lines holdning og jeg er ikke i tvivl om at jeg vil bruge Jespers Torvekøkken, næste gang jeg skal holde et event med mad udefra.

 

  • Ugen har budt på endnu mere blognetværk og madoplevelser, for i torsdags var jeg inviteret til frokost og erfa-udveksling hos Benedicte. Det var virkelig hyggeligt og givtigt. Hun laver altid så meget lækker mad og jeg var heldig at smage hendes sidste nye opskrift på gulerodskage, som er lavet med meget lidt sukker. Se bare HER.

 

Gulerodskage

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.