Dagens indlæg er fra Stine, som skriver om at rejse med børnhttp://www.atrejsemedboern.dk når hun ikke har travlt med at rejse verden rundt med sin mand Michael og deres 3 søde piger på 8, 12 og 16. Stines blog har lige vundet prisen som Danmarks mest populære rejseblog 2017 og er helt klart et besøg værd.

Cuba

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke drømmer om nye rejser ud i verden! Rent faktisk fylder det så meget, at jeg gør ALT op i flybilletter; ser jeg noget, jeg drømmer om at eje, sammenligner jeg prisen med, hvad jeg i stedet kunne købe af flybilletter, og ender derfor ofte med ikke at investere i nogle former for forbrugsgoder. Mine unger arver heldigvis en del tøj, jeg genbruger det, jeg kan – og så ”nøjes jeg” 🙂 Mine sofaer er f.eks. 20 år gamle, og familiens anskaffelse af Bøllemis, har ikke pyntet på sofaernes efterhånden slidte og knapt så trendy udseende… Men det er ok! Jeg kan godt leve med en gammel, slidt, katteopkradset sofa, så længe jeg mindst én gang om året har mulighed for at rejse ud i verden sammen med min familie 🙂

Og sådan er vi jo alle så forskellige – vigtigst af alt er, at vi hen ad vejen lærer at prioritere i forhold til det, der giver mening og værdi i vores liv.

Vi har endnu ikke været i alle verdens lande, men de rejser vi har været på, har været af en vis længde, så vi har kunnet nå at få et indgående kendskab til det enkelte land. Derudover har de lande, vi har valgt, været destinationer, som vi på en eller anden måde har haft et ”forhold” til i form af kendskab til landets historie, eller fordi vi på en eller anden måde altid har været fascineret af det enkelte lands fortælling.

Cuba

Efter at have været ramt af slem sygdom, og dermed også en tidligere aflysning af en rejse til Cuba, tog vi i sommeren 2017 på vores længe ventede rejse til lige præcis dette helt, helt specielle land.

Cuba er et land, vi altid har drømt om at besøge – mest af alt, fordi jeg som barn og ung var enormt fascineret af landets historie. Fortællingerne om Fidel Castro, Che Guevara og ikke mindst cubanernes livsvilkår, var virkelig historier, der i dén grad påvirkede mig, og jeg satte mig derfor et mål om, at jeg mindst én gang i mit liv bare måtte besøge landet.

Da vi endelig tog afsted, havde vi brugt virkelig lang tid på at planlægge vores rejse, hovedsageligt fordi vi ønskede at kombinere oplevelser med afslapning. To – for os – ret væsentlige elementer.

Én ting er nemlig, at Cuba virkelig byder på nogle helt særlige kulturelle oplevelser og seværdigheder, og dermed også indbyder til ny læring. Noget andet er, at vi som familie også bare har brug for at tage væk, slappe af og være sammen. At komme ned i gear, og have tid til at fordøje alle de nye indtryk. At bade og værdsætte de simple ting, som vel egentlig reelt er dem, der giver den største nydelse; Tid. Sammen.

Cuba er på alle måder et utrolig lærerigt land at besøge – ikke kun i forhold til landets historie, men også fordi et besøg i landet giver en mulighed for meget bedre at kunne forstå verden og en masse sammenhænge langt bedre. For os var mødet med Cuba ganske enkelt en direkte øjenåbner i forhold til, hvor enormt godt, vi har det i Danmark. Hvor frie vi er, hvor mange muligheder vi har – men også, at vi bare tager det for givet!

Hvor vi i Danmark har højt tempo på vores livsstil – det gælder på de fleste områder – er niveauet i Cuba helt anderledes. Det giver sig selv. Cuba er ikke et land præget af kapitalisme, men det modsatte. Dog ville jeg for cubanerne ønske, at levestandarden var væsentligt højere. Armoden er nemlig til at tage og føle på i Cuba. Der er stort set mangel på alt. Undtagen næstekærlighed og medfølelse. Her tager man sig nemlig af dem, der ikke har det godt, og giver også til dem, der har mindre end en selv.

Reelt er de personer, der tjener penge, dem, der arbejder i turistindustrien. Alle andre lever for ganske, ganske få penge. Dog nok til at dække udgifterne til ris, bønner og sukker, således familiens munde kan mættes. Der aflønnes altså ikke efter effektivitet og produktivitet, hvilket betyder, at der ikke er nogen, der har travlt med noget som helst. Der er alligevel ikke nogen økonomisk gevinst ved at skynde sig…

Det sætter sit præg på tingene, og har på mange måder også den effekt, at det føles, som at komme 70 år tilbage i tiden, når man oplever Cuba, som turist. Tempoet er virkelig lavt, bilerne ældgamle, vejene hullede og de mest benyttede transportmidler er heste…

Vigtigt fact er dog, at landet virkelig har en dårlig økonomi. Det er også det, man nu forsøger at ændre på, ved at satse på turismen, hvorfor der f.eks. er åbnet op for masser af casa particulares, som giver cubanerne mulighed for at tjene lidt penge, ved at lade turister bo i deres hjem.

På trods af, at man alle steder får tudet ørerne fulde om; ”skynd jer at opleve Cuba, inden landet er blevet ødelagt af turisme”, vil jeg dog godt her benytte lejligheden til at sige, at der er LANG vej endnu!!

Cuba er enestående, men langt fra endnu gearet til at modtage alle de turister, som verden spår står på spring til at indtage landet.

Er I til spændende oplevelser og et indblik i et land, hvor det er muligt endnu at få autentiske oplevelser, er mit råd dog, at I under alle omstændigheder på et eller andet tidspunkt prioriterer at besøge Cuba!!

Landets skønhed

Cuba er et smukt land! Naturen er frodig, husene i de små landsbyer er pastelfarvede, og har gyngestole på verandaen. Der er fantastiske bjerglandskaber, massevis af sukkerrørsplantager, heste og cowboystemning alle steder. Overalt kører de gamle amerikanerbiler – nøjagtigt, som man ser på film.

Mange af Cubas kyststrækninger består af hvide strande, hvoraf de fleste er omgivet af underskønt og blåt havvand, som er lunt og blødt af dyppe sig i.

Landet er samtidig slidt og i forfald – en slags DDR møder Caribien – hvilket de forfaldne bygninger og politiets gamle ladaer vidner om. Landets historie og økonomiske vilkår er ikke til at tage fejl af.

Cuba er lige præcis, som man forestiller sig! Og lidt til…

Vores ønske var, at opleve så mange aspekter af Cuba, som overhovedet muligt, hvorfor vi havde lavet en rejseplan, som, efter vores mening, gav os det indblik i landet, vi gerne ville have. I bagklogskabens lys havde vi godt kunnet undvære at besøge et par af stederne…

De byer og områder vi besøgte under vores rejse var følgende:

Havana, Cayo Levisa, Viñales, Cienfuegos, Trinidad, Cayo Coco, Cayo Guillermo, Cayo Santa Maria og Varadero.

Har I selv et ønske om at besøge Cuba, kan I i det følgende måske få lidt idéer om, hvilke byer vi vil anbefale, at I oplever sammen med jeres børn.

Havana

Havana er en by, som bare skal opleves! Her hviler en helt særlig ånd af tropisk skønhed, historiens vingepust og samtidig slid. Stemningen i byen er gennemsyret af HAVANA, og man er ikke ét eneste øjeblik i tvivl om, hvor i verden man befinder sig!

Den gamle bydel, Habana Vieja, er virkelig et besøg værd; brostensbelagte gader, musik alle steder, gamle, restaurerede bygninger og historiske seværdigheder. Man får fornemmelsen af, at være med i en gammel film, og må lige knibe sig selv i armen i ny og næ 🙂

En tur langs Malecon i en amerikanerbil er et must, og mens I cruiser langs vandet, vil I kunne iagttage lokalbefolkningen, der mødes, flirter og drikker rom.

Dog er Havana også slum, affald og fattigdom. Rigtig mange steder er fattigdommen det, der fylder mest i de indtryk, man får.

Cuba

Er I i Havana, er en tur på Revolutionsmuseet et must, og følelsen af næsten at have mødt Fidel og Che i virkeligheden, er mere eller mindre til at tage og føle på, efter at have trykket næsen flad mod glasmontrene, som rummer deres tøj, våben m.m. i virkeligheden.

De mange cigarrygende og farvestrålende mennesker, der stiller op til fotos for en slat penge, er også en del af bybilledet, og nærmest uundgåelige at støde ind i. På en eller anden måde understreger deres tilstedeværelse bare, at man nu er på Cuba 🙂

Ud fra alle vinduer strømmer musikken, og rundt omkring danser cubanerne, mens de blinker, flirter og beder om jeres penge. I vil nemt kunne komme i snak med alle – dog er det således på Cuba, at ”noget for noget”, og I slipper end ikke for at snakke med den gamle universitetsprofessor uden at stikke ham 1 CUC…

Cuba

Havana har flere forskellige bydele, som alle hver især kan være spændende at besøge. Vi valgte dog kun få, og havde også hjemmefra udvalgt de seværdigheder, vi ønskede at besøge.

Vi boede i en casa i Vedado, som er et nyere og ”pænere” område, men da vi var i Havana i landets varmeste periode, burde vi nok have haft booket en casa med pool…

Cayo Levisa

Efter nogle dage i Havana, hvor vi virkelig fik oplevet byen, og også var enormt kulturelle, tog vi turen med en tudsegammel amerikanerbil på den slidte motorvej og langs hullede og mudrede strækninger mod Cayo Levisa, hvor vi skulle holde badeferie.

Vi havde hørt meget godt om Cayo Levisa, som rundt omkring var blevet beskrevet, som en slags caribisk tropeø med lidt isoleret beliggenhed ude i havet.

Vi glædede os derfor til at besøge øen, som kun rummer ét eneste resort, og derudover en masse fred og ro i paradisiske omgivelser.

Cuba

Turen mod Cayo Levisa var en næsten lige så stor oplevelse, som øen i sig selv. Aldrig har vi oplevet en motorvej, som den vi kørte på! Heste, hestevogne, vejsælgere, cyklister samt traktorer, som passerede motorvejen i forkert retning, var ikke just hverdagskost for os, der hovedsageligt har kendskab til ordnede forhold, når det kommer til at færdes på motorveje. Dette er dog IKKE tilfældet på Cuba! Her er motorvejene virkelig slidte, hullede og med lidt andre forhold, end dem vi kender. Intet problem for cubanerne at benytte vejene, som vi benytter et høstmarked… langt ude på landet, vel at mærke… Og gerne med et touch af middelalderen!

Ved indsejlingen til Cayo Levisa blev vi på bedste facon hilst velkommen af en pelikanfamilie.

Da vi trådte i land, gik vi ad broer gennem mangrove-beplantning, og endte via samme bro i de sydstats-agtige træhytter, hvor vi skulle tilbringe de næste 4 døgn – selvfølgelig med udsigt til den kridhvide strand og det turkisfarvede vand.

Cayo Levisa var i sandhed smuk og fredfyldt – men ikke perfekt, skulle det vise sig. Det, der skulle have været en badeferie, endte i stedet med at blive en ferie uden så meget svømmeri i det ellers flotte og indbydende vand, da vi allerede på dag 2 blev ramt af slemme, smertefulde gopler…

Yderst ærgerligt, når nu øens eneste trækplaster er at bade, da der ikke findes andet at lave der…

Cuba

Cayo Levisa er en smuk tropeø, men vi synes faktisk ikke, at et besøg på øen er rejsen værd. Det tager lang tid at komme dertil, og så koster et ophold rigtig mange penge samtidig med, at stedet har en temmelig dårlig standard. Rengøring var mere end mangelfuld, og selv vores børn var chokerede over de fedtede døre og vægge, samt bunkerne af skidt i krogene.

Derudover gav maden os alle et slemt maveonde. Det var rent faktisk det eneste sted på Cuba, hvor vi alle blev syge af maden… Om det skyldtes den enorme varme, som maden stod udækket fremme i i flere timer, eller om det var alle de fugle, der næsten sad oppe i retterne, skal jeg ikke kunne sige…

Viñales

På Cayo Levisa bor ikke én eneste cubaner, så der var intet lokalt eller kulturelt at opleve.

Det var der til gengæld på næste destination, som var underskønne Viñales – området, der rent faktisk viste sig at byde på de allerbedste naturoplevelse på Cuba overhovedet!

Cuba

Viñales er fantastisk – nærmest magisk smuk! Også her er det, som at komme mange år tilbage i tiden – på trods af, at antallet af turister ikke er til at tage fejl af.

Vi ankom i en lille, bitte taxi, og det undrer mig, at vi overhovedet kunne være i den med al vores bagage og habengut! I halvt krampe og med vildt hår efter en køretur med en tandløs chauffør, der ikke kunne én eneste engelsk glose, men som til gengæld begejstret havde råbt, grinet og kørt som død og djævel hele vejen, nærmest væltede vi ud ad bilen, da vi landende i en lille baggård ud for den lille dukkehusagtige casa, vi skulle bo i under vores ophold i byen.

Små grissebasser øffede omkring, og hanen galede. Der lugtede af hest, og varme smedejernsgryder dampede af varm mad uden for de små, slidte huse. Da vi kiggede op, opdagede vi, at vi i dén grad befandt os i en frodig dal, og de maleriske bjerglandskaber omringede os på den mest trygge og billedskønne facon, vi nogensinde har oplevet!

Viñales er ubeskrivelig. Virkelig. På én gang kaotisk med al sin cubanske larm og bilos fra de skramlende, gamle biler, men samtidig også skøn landsbystemning og lydene fra hestesko, der klaprer hen over vejen.

Smukkest af alt er dog landskabet med limstensklipper og frodige dale, hvor bønderne stadig benytter oksekærre og hestevogne.

Den røde jord, tobaksplantagerne, fincaerne… SÅ smukt og særligt!

Cuba

Et must er, at tage en heldagstur på hesteryg gennem nationalparken. Også selv om man er bange for heste… Vi tog på en sådan tur, og følte os hensat til en helt anden tid, mens vi red gennem en natur, vi aldrig tidligere har set. Vi indtog en simpel frokost med udsigt til det smukkeste landskab vi nogensinde har set, og besøgte en finca, hvor vi pressede sukkerrør, og drak dette sammen med friskplukkede appelsiner og honning. Hesteturen var både kramperne i måsen og alle anstrengelserne værd!

Der er SÅ mange smukke oplevelser at komme efter i Viñales, og har I lyst til at opleve det hele, er det også muligt at hoppe på en bus, og køre rundt til alle seværdighederne på en dag. Vi benyttede os af denne relativt billige transportform, og så dermed alle de ting, som vi ønskede; grotter, vægmalerier, kabelbane, og hoteller, som havde udsigt over den underskønne dal og også pools, vi mod en lille betaling kunne bade i i heden.

Vi boede i en fantastisk casa, som havde den smukkeste udsigt. Om aftenen sad vi på taget og nød skønne drinks, mens pigerne spillede kort i solnedgangen, og en lun brise fejede hen byen. At være i Viñales var – for os – hele rejsen til Cuba værd!

Cienfuegos

Fra Viñales kørte vi til Cienfuegos. Vi hyrede en dyr taxi, da vi havde brug for at køre den lange strækning i en bil, hvor vi alle kunne være uden at gå i krampe.

På en eller anden måde var det måske ærgerligt, at det lige præcis var Cienfuegos, som var næste destination på ruten. Der var nu ikke rigtig længere noget, der kunne måle sig med Viñales…

Vi blev faktisk heller ikke ovenud begejstrede over vores møde med Cienfuegos, som ellers går under tilnavnet ”Sydkystens perle”. Da vi kørte ind i området, kunne vi straks fornemme, at Cienfuegos også har et pænt stort industriområde, hvilket tog lidt af vores forventninger om at møde en charmerende by…

Cuba

Vi havde booket en casa, som lå i ok gåafstand fra Parque José Martí, som nok egentlig er det, man kan kalde hjertet af Cienfuegos, og som er et rigtig charmerende sted at befinde sig, hvis man gerne vil nyde byens stemning. Parken er i dén grad omgivet af gamle, nyrenoverede bygninger, og man skal ikke have meget fantasi, før man føler sig hensat til gamle dage.

Lige ved siden af parken, ligger Palacio Ferrer, som er en gammel, forladt ”spøgelsesbygning”, der bare emmer af tidligere tiders storhed! Vi satte os for at udforske bygningen, og gik helt alene rundt blandt gamle møbler og støv  – det var lidt, som at være med i en film…

På toppen af Palacio Ferrer er det muligt at få et fantastisk view ud over hele byen, og det var alle trapperne værd! Så smukt at kigge ud over byens tage og fornemme den caribiske stemning!

Cuba

Af de steder vi besøgte på Cuba, var Cienfuegos den mest autentiske. Naturligvis var der andre turister, men byen virkede endnu meget upåvirket heraf. På både godt og ondt.

Vi kunne gå ind i et tilfældigt hus, og for et par håndører købe et par af de store kager, de netop havde bagt, vi kørte med hestevogn i de små gader, og satte os også nede ved Punta Gorda, hvor alle de lokale om lørdagen drak rom og spiste fedtede popcorn, og gerne ville snakke.

Den bedste oplevelse vi havde i Cienfuegosområdet var dog at besøge vandfaldet El Nicho, og en tur dertil er virkelig at anbefale! Fantastisk smuk oplevelse, hvor vi både badede i de kølige, små pools, men hvor vi også ved et tilfælde kom på vandretur sådan lidt ”off the beaten track” til en grotte i regnskoven, hvor der var flagermus m.m.

I bagklogskabens lys kunne vi egentlig godt have sprunget vores ophold i Cienfuegos over, og så være taget til El Nicho fra Trinidad. Dette er et råd, vi gerne vil videregive til andre, der rejser til Cuba med deres børn.

Trinidad

Fra Cienfuegos gik turen videre mod smukke Trinidad via kystvejen, hvilket resulterede i, at vi stødte lidt ind i det fænomen, vi godt havde læst om; nemlig en masse lyserøde krabber på selve vejen! Vi ”smaskede” den ene krabbe efter den anden, men der var ikke rigtig noget at gøre… Vi kunne ikke zigzagge os ud af krabbestimer, som var på vandring… I luften kunne vi se en masse ørne, som kredsede over deres nemme bytte…

Cuba

Allerede ved indkørslen til Trinidad var jeg solgt! Her så nøjagtigt ud, som jeg havde forestillet mig; smukke, gamle, pastelfarvede huse, brostensbelagte, snirklede gader, hestevogne, palmer og en frodighed, som pakkede den skønne, gamle bydel ind i en form for levende maleri.

Trinidad er lige så smuk i virkeligheden, som på billeder, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvilken historie, der har udspillet sig her!

De smukke, mørke efterkommere fra slaverne dominerer bybilledet, og en tur på museum gør et stort indtryk i denne by. Vores børn fik indsigt i, hvor stor en betydning slaverne havde haft for byens rigdom, men blev også forfærdede over at se, hvordan slaverne i virkeligheden var blevet behandlet.

En tur i sukkerrørsplantagerne gav efterfølgende virkelig stof til eftertanke, og affødte nogle enormt gode samtaler om Cubas og slavernes historie.

Cuba

Vi boede i en meget centralt beliggende casa, som lå et stenkast fra den gamle bydel, og kunne om aftenen høre rytmerne fra Casa de la Musica, som rent faktisk også blev vores favoritsted, når det kom til dans og musik.

Over for vores casa boede en yngre dreng, som gjorde ALT for at komme i kontakt med pigerne, og de brugte en del timer på at spille bold med drengen nede på de de hullede gader, der flød med vand. Pigerne gav ham nogle legesager, og aldrig har vi oplevet så stor taknemmelighed over en tennisbold og nogle tegneredskaber.

Cuba

Om morgenen blev vi vækket af fuglekvidder og lyden af gadesælgere, der gik rundt og solgte morgenbrød og krydderurter. Det var som at befinde sig 70 år tilbage i tiden, og vi nød langsommeligheden, som hurtigt sneg sig ind på os. Måske også fordi vi var i byen på et af de allervarmeste tidspunkter på året.

Heldigvis ligger stranden Playa Ancon ikke så langt fra Trinidad, hvilket giver en god mulighed for at kombinere by- og badeferie, når man er i Trinidad på de rigtig varme dage.

Cayo Coco

Fra Trinidad kørte vi i en gammel spand af en bil mod de Cubanske Keys. Vi tog nu hul på den del af rejsen, som handlede om at bade i krystalklart, varmt vand – omgivet af kridhvidt sand og palmer! Badeferien!

Cuba

Efter en lang køretur, hvor chaufføren brugte meget af tiden på at hænge med hovedet ud ad vinduet, og pifte efter mange af de smukke, unge kvinder, som stod langs vejene, landede vi nu på ”Sol Cayo Coco” – et ægte cubansk resort med all inklusive og røvballemusik udført af meget følende cubanere med brylcreme i håret!

Pigerne syntes, at stedet var fantastisk – på trods af de utallige tissemyrer på vores værelser, og døre, der ikke helt kunne lukkes.

Der var pool, og en børneaktivitetsmedarbejder, der lynhurtigt fik fat i Bjørks navn, og konstant brølede ”vaaammmoooooo Bioorrrr” i den mikrofon, hun konstant råbte i. Bjørk blev drønforvirret, men troppede naturligvis op til dans, hver gang hun blev bedt om det… det her havde hun ikke prøvet før!

Mens vi var på ”Sol Cayo Coco”, skulle det vise sig, at alle cubanere også havde ferie, så resortet var proppet med festlige cubanere, der lavede bomber i vandet, drak rom i stride strømme og også med glæde vrikkede med rumperne i deres tætsiddende, neonfarvede badetøj. Det var festligt. Og vildt. Og jeg kom lynhurtigt til selv at elske hver en delle på min krop. For det kan de, de cubanske kvinder; få enhver til at nyde kurver! Modsat vi danskere, der pakker os ind, og også skammer os en smule, hvis ikke vores kroppe er slanke og faste, så står cubanerne skarpt i forhold til at være i deres frodige kroppe med stolthed og kærlighed til sig selv. Respekt!

Stranden ved Cayo Coco var rigtig fin, men levede alligevel ikke helt op til vores drømme om de Cubanske Keys, desværre. Derudover var familiens to yngste mest til resortets pool, hvor de nød at kunne bestille snasket pizza og slush ice lige præcis, når de ønskede det. Det var en kærkommen luksus oven på en ferie, der indtil videre hovedsageligt havde stået på homestays.

Det blev derfor kun til en hurtig dykkertur ved et gammelt vrag, og ellers bare lidt badning i havet.

Vi nød et par dage på ”Sol Cayo Coco”, men glædede os alligevel på en eller anden måde til at komme videre på vores øhop, da vi havde læst os frem til, at næste destination efter sigende skulle have Cubas smukkeste strand.

Cayo Guillermo og Playa Pilar

Køreturen til Cayo Guillermo tog ca. ½ time, og var dermed hurtigt overstået. Heldigt, eftersom vi kun kunne få fat i en 4 personers taxi til at køre turen…

Vi havde booket overnatning på ”Melia Cayo Guillermo”, og kunne med det samme mærke, at dette sted bare var spot on! Her var SÅ flot og tropisk, og nærmest også sådan en smule luksuriøst – på trods af, at poolens underlag var noget hullet og bulet. Men altså; det var jo Cuba, så vores forventninger var i forvejen ikke så høje.

Dét skal man nemlig vide, hvis man rejser til Cuba; 5*-hoteller er ikke altid 5*… Standarden i landet er noget anderledes, end det vi kender fra andre lande…

Cuba

Stranden ved ”Melia Cayo Guillermo” var virkelig flot, og vi fik ret hurtigt associationer til vores ferie på Maldiverne. Vandet havde den smukkeste farve, og vi kunne gå meget langt ud, inden det begyndte at blive dybt.

Vi brugte mange timer i det lækre, lækre vand – lige indtil den dag, hvor jeg i ellers yderst afslappet tilstand, fik direkte øjenkontakt med en stingray, som virkede til næsten bare at vente på, at jeg opdagede dens helt tætte tilstedeværelse. Jeg fór op, og piskede gennem vandet med en forvirret Bjørk under den ene arm, mens jeg skreg til de andre, at NU var det op!

Efter at være kommet os over oplevelsen, gik vi i vandet igen – for kort tid efter at opleve, at en 2 meter lang haj også ønskede at hilse på.

Siddende helt inde i vandkanten prøvede jeg at få mellemste datteren beroliget vedrørende eventuelle farer i vandet, og da det endelig lykkedes, bed en krabbe sig fast i hendes bagdel. Det var så det! Ikke mere hav til os lige på dette spot!

Cuba

Ud over det smukke hav ud for resortet, som også bød på en dykkertur ved endnu et vrag, rummer øen også det, der beskrives som værende Cubas smukkeste strand, nemlig Playa Pilar.

Og Playa Pilar er virkelig smuk med sit smaragdgrønne vand, sit kridhvide og meget, meget fine sand og alle de store stimer af små fisk, som vi kunne sidde midt i, og nyde synet af omringe os. På trods af, at naturen her er virkelig smuk, og at vandet har en helt særlig farve, så mangler der dog lidt stemning på stedet, der lige p.t. er ved at blive omringet af byggepladser, der gør klar til store og beskæmmende hoteller… Ærgerligt…

Vi havde nogle fantastiske dage med afslapning, pool- og strandliv, mens vi var på Cayo Guillermo, og har man lyst resortliv med cubansk musik og stemning, er dette absolut et sted, vi kan anbefale.

Cayo Santa Maria

Det var en lang køretur fra Cayo Guillermo til Cayo Santa Maria, som skulle vise sig at være den allersmukkeste ø, vi overhovedet besøgte på Cuba. Både vores resort ”Melia Las Dunas” og selve stranden, som resortet lå direkte ud til, var virkelig FLOT!

Vandet havde en magisk farve, og selve stranden mindede om et tropisk Vesterhav. Her var drømmeagtigt, og vi blev overvældet af billedskønne indtryk.

Cuba

Stemningen på ”Melia Las Dunas” var ægte cubansk resort-agtig med høje palmer, der svajede i vinden, mens cubanske rytmer lød ud af højttalerne. Rundt omkring poolen dansede folk salsa, og indimellem blev der skrålet med på latinamerikanske popsange. Der blev drukket rom af kokosnødder, og spillet på trommer, mens den caribiske stemning spredte sig.

Maden på Cuba er rent faktisk noget af det værste, vi nogensinde har spist, men på dette resort var maden overraskende god, hvilket især ungerne nød. Af et cubansk resort at være, var standarden relativ høj, og hvis blot vi – som alle andre steder på Cuba – havde en CUC parat til tjenerne, blev vi behandlet som en dronninger.

Vi nød den luksus, det var, at befinde os på dette resort – i paradisiske omgivelser!

Cuba

Desværre blev Cayo Santa Maria også det sted, hvor vi fik den værste ferieoplevelse nogensinde.

Det kniber på en eller anden måde for cubanerne at huske at fortælle om havets farer. Ikke at vi er uden viden om, at der naturligvis er skabninger i tropiske omgivelser, som vi ikke kender til hjemmefra, men vi plejer som regel faktisk lige at blive informeret om, hvad vi skal være særligt opmærksomme på, når vi befinder os på fremmed grund. Derudover havde vi heller ikke fundet information om gopler i den research, vi havde foretaget inden vores rejse.

Om resortets manglende info om højsæson for gopler i området skyldes manglende viden i forhold til håndtering af turismen, eller om det handler om angsten for at skræmme turister væk, kan jeg ikke helt vurdere. Dog blev vi i hvert fald ikke informeret om de farlige gopler, der befinder sig i havet, hvilket førte til en skrækkelig oplevelse for Pauline, der blev voldsomt forbrændt – med et besøg på det lokale hospital, modgift i store mængder og ulidelige smerter til følge.

Fra da af ville Pauline ikke længere i havet, hvilket faktisk var forståeligt. Ærgerligt, men forståeligt. Vi måtte derfor lægge nye planer for vores sidste del af rejsen, som skulle have været afholdt i en casa i Varadero, men i stedet blev udskiftet til et dyrt resort, som vi brugte vores sidste penge på at booke…

Varadero

Med ro i sindet, og efterhånden uden en klink på lommen, ankom vi nu til ”Melia Varadero”.

Vi havde ikke de store forventninger til Varadero, da området er en turistmagnet, og vi derfor havde en idé om, at det ikke var hér, vi skulle gøre os nogle forhåbninger om, at få nogle store, kulturelle oplevelser. Dog var vi vel hovedsageligt også taget dertil, fordi vi skulle holde badeferie.

Cuba

Melia Varadero var et kæmpe resort i 80’er-stil, hvor værelserne lå som på et hotel, og vi skulle lige finde ud af, at det var til den finere side, hvorfor flagrende gevandter og en glidetur gennem foyeeren i bikini måske ikke lige var sagen. Der gik dog ikke længe, før vi havde vænnet os til en lidt anden ferieform, og så tog vi også bare det med J

Her fik vi virkelig turismen at føle, og der var show og afkrævning af turisternes mønter for alle pengene! Egentlig kunne jeg godt mærke, at det nok var ok, at vi snart skulle hjem, for jeg var ved at være træt af at skulle hoste op med penge hele tiden…

Resortet lå ud til en lækker strand, og det flotteste turkisfarvede vand, vi endnu havde set i denne omgang. Vi kunne sidde og kigge på vandet i timevis, og samtidig mærke den indre ro sænke sig!

Poolområdet var fantastisk, og vi følte os som millionærer, når vi svømmede rundt i de forskellige vandområder, og blot væltede over til baren, som lå midt imellem det hele, og bestilte iskolde colaer, som vi drak i den mest afslappede tilstand ever. Ungerne indførte forældrefri formiddage, hvor de gik på café, spillede spil, bestilte pizzaer og sodavand – uden vores indblanding.

Vi følte os rige – ikke på penge, vel at mærke (!!!!), men på oplevelser, ny viden, nærvær, og glæde! Og vi vidste, at det var om at nyde det, for når vi kom hjem, var vi nødsaget til at spise havregryn og makrel på dåse for at indhente lidt på økonomien…

Cuba

Vi var naturligvis et smut i selve Varadero-city, men det forekom os lidt for plastic-fantastic, kulisseagtigt og velfriseret i forhold til det Cuba, vi havde oplevet inde i landet. Her var tingene meget tydeligt stillet op til ære for turisterne.

Til gengæld fik vi dog en fantastisk indsigt i cubanernes virkelige liv, da vi til vores store overraskelse mødte en sød dreng på vores resort, som sammen med sine forældre og bror havde fået et ophold på dette resort af sin bedstefar, som boede i Miami.

At tale med denne søde, unge cubaner, gav os en viden, som vi indtil videre ikke havde haft mulighed for at få i samtaler med andre cubanere, som tydeligvis var en smule bange for at fortælle for meget til andre. Én fortalte sågar, at man stadig blev angivet til myndighederne på Cuba, og at man derfor altid var nervøs for, om der var en ”stikker” til steder.

At få et perspektiv på det liv, vi lever i Danmark – contra de livsbetingelser, cubanerne har – giver i dén grad stof til eftertanke. Der er SÅ meget vi danskere bare tager for givet! Og vi er slet, slet ikke bevidste om, hvor heldige vi er. Vi er frie mennesker med mulighed for at gøre lige præcis, som det passer os. Og vi glemmer desværre vist ofte at værdsætte dette fact…

Vores børn var meget påvirket af de ting, som vi fik fortalt, og jeg tænker faktisk, at de få samtaler med den cubanske dreng, har givet lærdom til resten af livet…

Og det er faktisk det vi skal, hvis vi kan; rejse ud i verden, og lære vores børn at kunne perspektivere lidt mere globalt… i hvert fald efter vores mening.

Ønsker I selv at besøge Cuba, kan I på vores hjemmeside læse detaljerede rejsebeskrivelser fra de steder og byer, vi besøgte, og også se, hvordan I søger visum, og bedst muligt pakker og forbereder jer på en rejse til landet Cuba.

Malene

1 comment on “Ta’ familien med til Cuba!”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.