Vi har udvidet vores lille familie med denne smukke lille pige. Hun hedder Luna.

Luna

Vi har længe snakket om, at vi ville have en hund en dag. Både Nat og jeg er vokset op med hunde og det synes vi bestemt også, at vores børn skulle. Men først når børnene blev lidt større. Det er de så blevet nu.

Det var meningen, at vi først skulle hente vores lille Luna i morgen, men hendes menneske-mor spurgte, om ikke det kunne blive i søndags i stedet for. Og det kunne det sagtens! Vi har glædet os så meget til, at hun skulle flytte hjem til os.

Luna blev født 300 km fra hvor vi bor, men hendes forrige ejere tilbød heldigvis, at vi kunne mødes på halvvejen. Så vi stod tidligt op søndag morgen (faktisk meget tidligere end nødvendigt, men det var mest fordi pigerne var spændte og vågnede før en vis herre fik sko på), for at møde Luna på en rasteplads ved Odense. Inden vi kørte ‘redte’ vi Lunas seng og satte skåle frem. Og Eva hang en fin tegning op ved hendes kurv.

Luna

Den lille fis var helt udmattet, da vi kom hjem, men det er der jo ikke noget at sige til efter sådan en lang køretur.

Luna

Nu har Luna boet hos os i 4 dage og hun er bare så god. Hun har et virkelig dejligt væsen og vi kan allerede mærke, at hun bliver en god hund. Men det er rigtigt nok, at det er ligesom at få en baby i huset igen. Barselsperioden er dog heldigvis (forhåbentlig) ikke så lang. Og denne gang er det Nat der tager nattjansen og de tidlige morgentimer.

Luna

Pigerne er meget glade for hende. Eva har den mest rolige tilgang til hende. Hun vil gerne kæle, give hundekiks (gerne hele tiden) og gå tur med hende. Lea vil gerne lege fangeleg og ligge på gulvet og tonse rundt med hende. Hun skriger af grin, når Luna kravler rundt på hende og forsøger at slikke hende i hovedet. Der har været en enkelt gang, hvor Lea brød sammen, fordi hun ønskede at Luna snart blev stor, så hun selv igen kunne være den lille pige. Lea vil bare ikke være stor. Overhovedet! Hun er dog overvejende glad for Luna og jeg hørte hende i dag sige – mens de havde en hyggestund i haven – “Åh Luna, jeg elsker dig. Du er min bedste ven.”

Luna

Luna

Malene

2 comments on “Vi har fået en baby mere i familien”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.