Der bliver produceret ufatteligt mange fine tegninger, både i børnehaven og herhjemme, og det har været lidt af en udfordring at finde plads til dem. De fortjener jo at blive vist frem, når nu børnene har brugt tid på dem. Så i stedet for at plastre køleskabet til med børnetegninger, fik vi morfar til at lave en stor ramme, som vi skruede op på væggen i stuen.

Rammen er lavet af træ og malet sort. Den måler 80 x 100 cm. Jeg har sat 4 øksner fast inde i rammen og bundet 2 snore på tværs, så vi kan sætte tegningerne fast med små klemmer.

img_1512 dsc03877

Jeg er SÅ vild med vores ramme. Det gør mig glad at kigge på pigernes tegninger. Og jeg elsker at se deres øjne lyse op, når de kommer hjem med endnu en fin tegning, som bliver hængt op, så alle kan se den.

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.