Når et menneske dør, følger der ikke kun sorg og praktiske beslutninger – der er også en række dokumenter, som skal findes, udfyldes og indsendes. Midt i en følelsesmæssigt svær tid kan det virke uoverskueligt at holde styr på alt det formelle. Denne guide hjælper dig med at få overblik over de vigtigste papirer og processer, så du kan tage ét skridt ad gangen.

Start med dødsattesten

Det første officielle dokument efter et dødsfald er dødsattesten. Den udstedes af en læge, som bekræfter dødsfaldet og registrerer det i CPR-systemet. Dødsattesten er nødvendig for, at bedemanden kan gå videre med planlægningen af begravelsen eller bisættelsen.

Som pårørende skal du som regel ikke selv sørge for dødsattesten – det gør lægen. Men det er en god idé at vide, at den skal være udstedt, før andre processer kan gå i gang.

Anmeld dødsfaldet til myndighederne

Når dødsfaldet er registreret, skal det anmeldes til kirkekontoret i den afdødes bopælssogn – også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Det kan du selv gøre digitalt via borger.dk, men mange vælger, at bedemanden hjælper med det.

Ved anmeldelsen skal du bruge:

• Dødsattesten
• Den afdødes personlige oplysninger (CPR-nummer, adresse m.m.)
• Oplysninger om, hvem der skal stå som anmelder (typisk nærmeste pårørende)

Kirkekontoret sørger derefter for at registrere dødsfaldet i folkeregisteret og udstede en dødsanmeldelse, som bruges i den videre sagsbehandling.

Skifteretten og boopgørelsen

Efter anmeldelsen får skifteretten automatisk besked om dødsfaldet. Skifteretten kontakter derefter de pårørende for at afklare, hvordan boet skal behandles – altså hvordan afdødes ejendele, konti og eventuel gæld skal fordeles.

Der findes flere typer skifte:

• Privat skifte, hvor arvingerne selv står for fordelingen
• Bobestyrerbehandling, hvor en advokat udpeges til at håndtere boet
• Uskiftet bo, hvor en ægtefælle overtager boet uden at dele det med arvingerne endnu

Skifteretten sender et brev med vejledning, og her er det vigtigt at reagere inden for fristen. Du skal typisk bruge:

• Dødsattest
• Evt. testamente
• Oplysninger om arvinger og ægtefælle
• Kontoudtog og oversigt over værdier og gæld

Læs også:

Når du støtter en, der sørger: Sådan passer du også på dig selv

Farvel

Det kan være både smukt og udfordrende at støtte et menneske i sorg. Få indsigt i, hvordan du kan give omsorg og nærvær uden at miste dig selv undervejs – og hvordan du bevarer din egen energi, mens du hjælper en, der har mistet.

Personlige ønsker i testamentet – mere end jura

Farvel

Et testamente handler ikke kun om jura og arv – det kan også være en måde at udtrykke sine sidste ønsker, værdier og følelser på. Læs om, hvordan du kan gøre dit testamente til et personligt aftryk, der rækker ud over det formelle.

Grøn afsked: Miljøvenlig bisættelse med respekt for traditioner

Farvel

Flere vælger i dag en grøn bisættelse, hvor hensynet til miljøet går hånd i hånd med ønsket om en personlig og værdig afsked. Artiklen ser nærmere på, hvordan man kan planlægge en miljøvenlig bisættelse med respekt for både naturen og de ritualer, der betyder noget.

Lær af fortiden: Økonomiske erfaringer fra tidligere dødsfald i familien

Farvel

Når et dødsfald rammer, følger både følelser og praktiske udfordringer. Artiklen viser, hvordan man kan bruge familiens tidligere erfaringer til at skabe økonomisk overblik, undgå gentagne fejl og give de efterladte en lettere vej gennem en svær tid.

Testamente, ægtepagt og forsikringer

Et testamente kan have stor betydning for, hvordan boet skal fordeles. Hvis du ved, at afdøde har oprettet et testamente, kan du kontakte skifteretten, som kan slå det op i Centralregisteret for Testamenter.

Det samme gælder ægtepagter og livsforsikringer – de kan indeholde bestemmelser om, hvem der skal arve, eller hvem der får udbetalinger. Kontakt forsikringsselskaber og pensionsselskaber for at få overblik over eventuelle ordninger.

Bank, bolig og abonnementer

Når dødsfaldet er registreret, bliver afdødes bankkonti som regel midlertidigt spærret, indtil skifteretten har truffet afgørelse. Det betyder, at du ikke kan hæve penge, før der foreligger en skifteretsattest. Bedemanden kan dog ofte få dækket udgifter til begravelsen direkte fra kontoen.

Derudover skal du:

• Kontakte banken for at få overblik over konti, lån og eventuelle værdipapirer
• Informere boligforening eller udlejer om dødsfaldet
• Opsige abonnementer, forsikringer og medlemskaber
• Afmelde el, vand, varme og internet

Lav gerne en tjekliste, så du ikke overser noget.

Digital arv og NemID/MitID

I dag findes mange vigtige oplysninger digitalt. Efter dødsfaldet bliver afdødes MitID spærret, og du kan derfor ikke logge ind på deres konti. Skifteretten kan dog give adgang til nødvendige oplysninger, når boet behandles.

Det kan være en god idé at undersøge, om afdøde har efterladt en digital oversigt – fx adgang til billeder, e-mails eller sociale medier. Mange vælger i dag at skrive ned, hvordan de ønsker, at deres digitale liv skal håndteres.

Hjælp og rådgivning

Selvom mange dokumenter kan håndteres digitalt, kan det være en stor hjælp at få professionel støtte. En bedemand kan tage sig af det praktiske omkring anmeldelse og begravelse, mens en advokat kan hjælpe med skifte og juridiske spørgsmål.

Der findes også gratis rådgivning hos:

• Borgerservice i kommunen
• Skifteretten
• Pårørendeforeninger og krisecentre

At få styr på papirerne handler ikke kun om jura – det handler også om at skabe ro i en svær tid. Når du ved, at det formelle er på plads, bliver der mere plads til at tage afsked på den måde, der føles rigtig.