Jeg er vokset op i nærheden af Knuthenborg Safaripark og er kommet der jævnligt gennem hele min barndom. Jeg elsker stedet! Og jeg har rigtig mange gode barndomsminder fra Knuthenborg.

Knuthenborg

Min mor har købt et årskort, så hun kan tage pigerne med, når de er på besøg hos hende. Og jeg er så glad for at de også får de oplevelser. De har lige været på weekendtur hos mormor og morfar, mens Nat og jeg var i Rom og der besøgte de selvfølgelig Knuthenborg Safaripark. Den oplevelse vil de meget gerne fortælle om.

Knuthenborg

Anbefaling af Knuthenborg

Eva: Vi var i Knuthenborg sammen med mormor og moster. Morfar var ikke med. Vi så giraffer. *Synger* Giraffen Gumle gik en tur…

Lea: Vi så geder. Vi måtte ikke røre ved dem.

Eva: Jeg ved ikke hvorfor vi ikke måtte røre dem.

Lea: Jeg har sagt det Eva!

Eva: Vi så aber. Vi kørte i bus og gav dem mad gennem nogle huller.

Lea: De hoppede op på bilen. Det var sjovt.

Eva: Op på bussen Lea!

Lea: Nårh jaaa.

Knuthenborg

Eva: Man kan kigge på dyr i Knuthenborg

Lea: Ja man kan kigge på huse. Og tigre, der er inde i gården. De siger waaaa. Man må ikke må ikke røre dem, fordi de er SÅ farlige. De kan bide. Virkelig hårdt. Tigrene kan bide alt muligt af. Også voksne af.

Knuthenborg

Eva: Og der er legepladser. 3 legepladser.

Lea: Nej der var ikke, men der var to legepladser på den anden side.

Eva: Legepladsen var rigtig sjov. Vi legede. Det var en hoppepude.

Lea: Nej, der var ikke en hoppepude. Det var der på den anden legeplads Eva. Det ved du også. Der er to rutsjebaner på den nye legeplads.

Eva: Og der er ikke nogen ting. Man kan kun klatre på den anden legeplads.

Knuthenborg

Knuthenborg

Eva: Vi fik også noget. Vi fik en giraf.

Lea: Jeg fik en hvid giraf og Eva fik en lyserød.

Eva: Vi fik også mad.

Lea: Nej vi fik ikke mad. Vi fik juice inde i bilen.

Eva: Vi fik også mad Lea!

Lea: Vi fik æggesalat.

Eva: Mormor havde lavet madpakke.

Knuthenborg

Eva: Vi så også ulve. Man må ikke klappe dem. De er alt for farlige.

Lea: Jeg var bange for dem. Og tigrene.

Eva: Jeg drejede foden om. Og jeg kom til skade på rutsjebanen.

Lea: Jeg kom også til skade.

Knuthenborg

Eva: Og vi farede vild inde i, øhm, sådan en hvor man ikke ved hvor man kommer ud.

Lea: Vi var fanget i Knuthenborg.

Eva: Vi prøvede at finde moster, så hun kunne hjælpe os. Så kom vi ud. For man må ikke sove inde i Knuthenborg.

Eva: Jeg elsker Knuthenborg!

Lea: Også mig!

Knuthenborg

Malene

2 comments on “Anbefaling: Knuthenborg Safaripark”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.