Kings Park er verdens største bypark og er en virkelig smuk oase midt i storbyen Perth. Parken ligger lige ud til Swan River og har en masse udsigtsposter over floden mod Perth. Der er en botanisk have, mindesmærker, legepladser og forskellige cykel- og gåruter. Kings Park er en af de mest brugte lokationer til bryllupsbilleder og familiebilleder. Og det forstår man godt, for stedet er virkelig betagende.

Parken er altid velbesøgt, men når skolebørnene har sommerferie er parken fuld af glade familier. Folk har pakket madkurven og er taget i parken for at slappe af, lege på de mange legepladser, gå ture og bare nyde udsigten.
Bagefter gik vi en tur i botanisk have og så på den smukke natur. Det var virkelig varmt den dag vi der der, men der er heldigvis drikkefontæner langs ruten, hvor man kan få en tår at drikke og blive kølet lidt ned.



