I mandags fejrede vi Leas fødselsdag i børnehaven med en kæmpe donut (-lignende chokoladekage). Vi ville ellers gerne have haft alle børnene på besøg herhjemme, men vores boligsituation tillader ikke rigtig gæster for tiden og slet ikke 17 børn på én gang.

donut chokoladekage

Lea og jeg holdt en fridag, som startede med 3-års undersøgelse hos lægen og så tog vi hjem og hyggede og pyntede kagen, som jeg havde bagt i søndags hjemme hos min søster. Da vi skulle hente Eva, tog vi kagen med, så Lea kunne dele ud til sine venner.

Lea faldt fuldstændigt for donuts, da vi var i USA i sommers og chokoladekage er jo altid et hit hos børn, så hvorfor ikke kombinere de to. Fødselsdagsbarnet var i hvert fald meget imponeret!

Du skal bruge:

350 g sukker
175 g hvedemel
4 spsk kakao
3 tsk vaniljesukker
3 tsk bagepulver
250 g smeltet smør
3 æg
2 dl kogende vand

Sådan gør du:

Bland sukker, mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver sammen.
Rør smør og æg i de tørre ingredienser.
Vend til sidst det kogende vand i dejen.
Hæld dejen i en smurt randformet kageform.

Bages nederst i ovnen ved 175 grader i ca. 40 minutter.

Jeg lavede glasur af ca. 200 gram flormelis, lidt vand og lidt pastafarve.

Donut chokoladekage

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.