Temafest: Rasmus Klump fødselsdag
Børn
Børn
05/01/2017

Temafest: Rasmus Klump fødselsdag
Børn
Børn
05/01/2017
Normalt ville jeg, på denne tid af året, være i fuld gang med planlægning af børnefødselsdage. . Jeg starter som regel med at udtænke idéer, planlægge menu og begynde at købe ind til pynt osv. allerede i oktober.
Da Lillesøster blev 2 år sidste år, var jeg ikke i tvivl om temaet. Hun elsker Rasmus Klump! Forståeligt nok - han er en sød lille bjørn. Hun var klædt ud som Rasmus Klump til fastelavn en uge før, og var helt vildt stolt over sit kostume, men til hendes fødselsdag nægtede hun at have det på.
Til festen havde vi pyntet på med rød dug med hvide prikker og røde balloner med hvide prikker.
Vi havde inviteret til eftermiddagskaffe og serverede selvfølgelig pandekager. Jeg havde bagt 80 pandekager dagen før efter Mor Klumps egen opskrift. Det tog nærmest hele dagen, med kun to pander. Men det var det hele værd, for det var en stor succes. Jeg havde selvfølgelig stablet dem Rasmus Klump-style, og købt en masse lækre toppings. Der var også madpandekager med fyld, til dem der ikke var til alt det søde.
Fødselsdagskagen (-kagerne) var chokolade cup cakes med blå og hvid frosting.
Jeg har lavet cup cake-skjuler ud fra denne skabelon. Jeg tegnede skabelonen over på prikket papir, klippede ud og satte rundt om kagen med et lille stykke tape. Cup cake-skjuleren er kun til pynt og tages af inden kages spises, da der ikke er bund i.
Til Rasmus Klump kagerne skal du bruge:
- 200 g hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- 1½ tsk. vaniljesukker
- ¼ tsk. salt
- 120 g smør
- 250 g sukker
- 2 æg
- 1½ dl mælk
- 50 g kakao
- 75 g smør
- 250 g flomelis
- 2 spsk mælk
- 1 tsk vaniljesukker



