Eva har været med i køkkenet og lave aftensmad og det blev til en lækker cremet pastaret, som smagte pragtfuldt.

Hun havde set et billede i et blad og var meget opsat på, at der skulle noget grønt og noget rødt i retten, fordi det så flot ud. Jeg er vild med at hun tænker æstetik ind i maden. For det er rigtigt, madens udseende betyder en her del for appetitten.

Hvidløg og parmesan var min idé for at få lidt smag ind i retten, men ellers er det Evas ret.

Frisk og cremet pastaret med kylling, sukkerærter og tomater

Du skal bruge

Pasta penne

3 kyllingefileter

2 fed hvidløg

Salt og peber

100 g sukkerærter

20-30 cherry- eller blommetomater

Frisk parmesan

Sådan laver du cremet pastaret med kylling

Kog pasta penne efter anvisning på pakken.

Skær kyllingefileterne i mundrette stykker.

Hak hvidløg fint.

Skær sukkerærterne i 2-3 stykker.

Halver tomaterne.

Start med at sautere hvidløgene i lidt olie på panden.

Tilsæt kyllingestykkerne, drys med salt og peber og steg dem møre.

Tilsæt de kogte pasta penne, sukkerærter og tomater.

Når det hele er godt varmt høvler du frisk parmesan over og vender rundt til det er smeltet.

Vil du gerne lave mad sammen med dine børn?

Få gode råd til de små kokke, mine bedste tips til at få madmodige børn samt nemme og inspirerende opskrifter direkte i din indbakke.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så sender jeg straks mine egne børns yndlingsopskrifter.

Jeg lover at jeg ikke spammer dig. Du kan afmelde nyhedsbrevet når som helst Powered by ConvertKit

Malene

1 comment on “Frisk og cremet pastaret med kylling”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.