Oreo cookies

I lørdags havde Eva lyst til at bage. Og det skulle være noget med Oreos. Det kom der disse lækre Oreo cookies ud af. 

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med alt med Oreos, så jeg var selvfølgelig med på idéen med det samme. Det blev til de lækreste cookies, som straks skulle smages direkte fra ovnen, mens de stadig var varme. Mums, de var gode. 

Prøv også: Cookies and cream is, jordbær-oreo cheesecake eller Oreo-mint kugler.

Senere lavede vi også is-sandwich af vores Oreo cookies. Vi lavede softice af vaniljeis og kom det imellem to cookies. Det kan klart anbefales. 

xoxo Malene

Oreo cookies

Oreo cookies

De bedste Oreo cookies, som er tilpas sprøde udenpå og dejligt bløde indeni.

  • Forberedelse10 min
  • Tilberedningstid8 min
  • Samlet tid18 min
  • Antal24 stk

    Ingredienser

    • 120 g smør
    • 100 g sukker
    • 80 g brun farin
    • 1 æg
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 1/2 tsk natron
    • 1/2 tsk salt
    • 190 g mel
    • 1 pk. Oreo

    Sådan gør du

    1

    Tag smøret ud af køleskabet i god tid, så det er blødt. Pisk det sammen med sukker og brun farin til det er cremet.

    Tilsæt æg og pisk igen.

    Tilsæt vaniljesukker, natron, salt og mel og pisk det godt sammen. 

    Kom Oreos i en frysepose og mas dem groft med hænderne eller en grydeske.

    Vend Oreos i dejen.

    Tril 24 kugler af dejen og fordel dem på bageplader beklædt med bagepapir med god plads imellem. 

    Bages ved 180 grader varmluft i ca. 8 minutter.

    Vild med cookies? Prøv også mine chocolate chip cookies, peanutbutter cookies eller crinkle cookies

    Oreo cookies

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen