Fyldte æg er et stort hit hos os. Pigerne er vilde med dem og fyldet kan varieres i det uendelige.
Vi har i flere år serveret deviled eggs som en lille snack til vores årlige påskeæggejagt. Det er så dejligt nemt for både børn og voksne, at man lige kan tage en lille hapser med i hånden, mens man leder efter chokoladeæg.
Jeg har også ved flere lejligheder lavet fyldte æg i en lidt mere eksklusiv udgave med forskelligt fyld af rejer, laks, tun osv. Prøv mine forslag nedenfor. Jeg lover at de giver plusser på værtindkontoen.
Prøv også: Farserede æg – Frikadeller med overraskelse
xoxo Malene
Fyldte æg – et hit på påskebordet.

Fyldte æg kan serveres både som en snack, til frokost, til forret og til tapas. De vil helt sikker også blive et hit til din næste påskefrokost.
- Forberedelse10 min
- Tilberedningstid20 min
- Samlet tid30 min
- Antal pers.6
Forslag til fyld
Deviled eggs
- 2 tsk mayonnaise
- 1 tsk eddike
- 1 tsk. sennep
- Salt og peber
- Pynt med: Stødt paprika
Karryæg
- 2 tsk mayonnaise
- Karry
- Salt
- Pynt evt. med: purløg
Avokadofyld
- 1 avocado
- 1 tsk mayonnaise
- 2 tsk citronsaft
- Salt
- Pynt evt. med: et par rejer, dild, et kvart citronskive.
Laksefyld
- 2 tsk creme fraiche
- 1 tsk finthakket rødløg
- 1 skive røget laks
- Pynt evt. med: dild, stenbiderrogn
Klassisk fyld
- 2 tsk mayonnaise
- Salt
- Pynt evt. med: et par rejer, caviar, dild, citron eller purløg, sprødstegt bacon brækket i små stykker eller karse, en halv cherrytomat.
Tunfyld
- 2 tsk creme fraiche
- 2 tsk tun fra dåse
- Pynt evt. med; kapers, finthakket rød peber
Sådan gør du
Kog 6 æg i ca 10 minutter og lad dem køle af.
Pil æggene, halver dem på langs og tag blommen ud.
Mos æggeblommerne og bland dem med det ønskede fyld og fyld det tilbage i æggehviden med en teske eller sprøjtepose for at gøre dem endnu mere dekorative.
Uh, de der med laks ser især lækre ud. Det skal jeg helt sikkert prøve til vores egen påskefrokost
De er virkelig også gode <3 Laksen er min egen favorit.
Pingback: Tapas for børn - Helt op til månen - Børnenes maddag
Pingback: Fyldte æg med farver til påskebordet - Helt op til månen