Havregrynskugler en vist en rigtig klassiker til jul. Vi er ihvertfald vilde med dem og pigerne synes det er sjovt at trille.
Vi nåede at lave havregrynskugler hele to gange i weekenden. Eva havde taget nogle fra, som hun ville have med i skole til hendes klassekammerater. Men det var vist ikke alle der havde hørt efter, så da hun tjekkede sin pose manglede halvdelen af dem. Det må helt sikkert have været nissen…
Det er godt, at de er så nemme at lave, så vi hurtigt kunne blande og trille en ny portion.
Prøv også: Lækre julede karamelkugler
xoxo Malene
Havregrynskugler

- Forberedelse10 min
- Tilberedningstid10 min
- Samlet tid20 min
Ingredienser
- 125 g smør
- 200 g havregryn
- 200 g sukker
- 2 spsk usødet kakao
- 2 spsk appelsinjuice
- 75 g kokosmel
Sådan gør du
Ælt smør, havregryn, sukker og kakao sammen med hænderne.
Tilsæt appelsinjuice indtil blandingen ervåd, men stadig sammenhængende.
Tril kugler i mundret størrelse og tril den i kokosmel
I stedet for appelsinjuice kan du bruge kaffe. Det giver også en rigtig fin smag.

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.
Pingback: Peberkager - de lækreste julesmåkager - Helt op til månen