I dag, da jeg havde hentet pigerne fra børnehave, lavede vi denne jordbærsmoothie som eftermiddagssnack.

Jordbærsmoothie

De er altid sultne, når de kommer hjem og jeg sørger altid for, at de får grøntsager, frugt eller rugbrød. Jo flere grøntsager der ryger ned om eftermiddagen, jo mindre gør det, hvis de ikke gider spise aftensmaden. De er generelt meget mad-modige, især når vi er ude. Men børn i den alder har det jo med at være ret selektive, når de spiser hjemme.

Jeg har lavet denne jordbærsmoothie med juice i stedet for mælk, da jeg synes den bliver mere frisk og mindre tung, end hvis man bruger mælk, A38 eller lignende.

Sådan laver du jordbærsmoothie

Du skal bruge:

200 g friske jordbær (Du kan også bruge frosne, hvis det ikke er sæson for friske jordbær og så kan du undlade isterningerne)
En håndfuld isterninger
1 banan
3 dl æblejuice

Put det hele i blenderen og hæld det i glas.
Server straks

Jordbærsmoothie

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.