Kakaomuffins

Muffins og cupcakes er altid et hit til børnefester og hvis du laver kakaomuffins kan du næsten være sikker på, at alle kan lide dem. De er milde i smagen, så alle kan være med. Jeg har brugt helt almindelig lys kakaopulver til de her kakaomuffins og det giver en rigtig lækker smag.

Kakaomuffins kan pyntes med flødeskum eller vaniljefrosting. Eller som jeg har gjort her; kakaofrosting. Jeg lavede dem til en lille havefest i anledning af at Lea stoppede i børnehaven. Hun ville gerne have kakaokager, så jeg gik all-in med kakao både i muffin og topping og det virkede ret godt.

Prøv også: Min opskrift på lækre bløde chokolademuffins.

xoxo Malene

Kakaomuffins

Kakaomuffins

Nemme og lækre kakaomuffins. Perfekte til fx en børnefødselsdag.

  • Forberedelse10 min
  • Tilberedningstid20 min
  • Samlet tid30 min
  • Antal12 stk

    Ingredienser

    • 175 g sukker
    • 180 g blødt smør
    • 3 æg
    • 225 g mel
    • 1 tsk bagepulver
    • 3 spsk kakaopulver
    • 1 dl mælk

    Sådan gør du

    1

    Pisk smør og sukker hvidt og luftigt.

    Tilsæt æg et ad gangen.

    Tilsæt mel, bagepulver, kakaopulver og mælk og pisk det hele sammen.

    Fordel dejen i 12 muffinforme.

    Bages ved 180 grader i 20 minutter

    Pynt dine kakaomuffins med kakaofrosting og hvid chokolade.

    Kakaomuffins

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen