En af mine absolutte livretter er schnitzel. Både skinkeschnitzel, men allermest wienerschnitzel, som er luksusudgaven. Hvor skinkeschnitzel, som navnet siger, kommer fra en gris, nærmere bestemt det fine rene kød fra grisens inderlår, så kommer wienerschnitzel fra en kalv.

Tilbehøret er altid det samme når jeg laver wienerschnitzel; brasede kartofler, ærter og en dreng. En dreng?? Ja, det er en skive citron med revet peberrod, kapers og ansjoser der har fået det mærkelige navn. Selv om jeg ikke personligt bryder mig så meget om peberrod og ansjoser, og først for nylig har fået smag for kapers, så hører det altså til med en dreng på toppen af en wienerschnitzel.

Wienerschnitzel med dreng

Det er ret nemt at lave en god wienerschnitzel med perfekt resultat.

Sådan laver du en wienerschnitzel med tilbehør

Skær kogte kartofler i mindre stykker og steg dem i rigeligt smør på panden. Gerne ved høj varme, så de får en sprød overflade. Vend dem jævnligt, så de ikke bliver brændte.

Skær citronen i skiver og læg lidt revet peberrod, 3-5 kapers og en ansjos ovenpå. Der skal være en dreng pr. schnitzel.

Hæld ærter i en gryde og dæk dem med kogende vand og lad dem stå til kartofler og schnitzler er færdige før du hælder vandet fra.

Start med med at lave schnitzlerne ved at banke kødet. Det gøres nemmest ved at putte det i en frysepose og banke det ud med en kødhammer. Pas på du ikke banker det i stykker.

Vend så kødet i mel til det er helt tørt. Derefter i et pisket æg og til sidst i rasp.

Læg schnitzlerne på panden i rigeligt smør. Drys med salt og peber og steg dem 2-3 minutter på hver side.

Wienerschnitzel med dreng

Wienerschnitzel med dreng

GemGem

GemGem

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.