
Du skal bruge
20 g gær
1 tsk. salt
5 dl koldt vand
1 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1,5 dl hørfrø
3 dl grahamsmel
3 dl hvedemel
Sådan laver du koldhævede boller
Rør gær og salt ud i koldt vand.
Tilsæt gryn, kerner, frø og grahamsmel.
Tilsæt hvedemel lidt ad gangen indtil dejen er jævn, men klistret. Den må ikke være flydende.
Læg film og viskestykke over og sæt i køleskabet i mindst 6 timer.
Tænd oven på max varme varmluft.
Brug en spiseske til at tage dejen op og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Pas på med at trykke på dejen, da det kan presse luften ud af bollerne, så de bliver knap så luftige.
Der kan blive 12 boller ud af denne dej.
Pensl med vand.
Sæt bollerne i ovnen og skru ned på 225 grader.
Bages i ca. 15 minutter.
Bagetiden kan variere afhængig af din ovn. Du kan tage en bolle ud og banke let på bunden. Den er færdig når den lyder hul.
