Denne okseragout er noget af det lækreste jeg længe har smagt. Og så er der bare ikke noget mere lækkert end simremad på en søndag, hvor duften af mad spreder sig gennem huset hele eftermiddagen. Det er noget der kan give appetit til aftensmaden.

Okseragout

Du skal bruge

600 gram oksekød i tern
2 spsk. hvedemel
Salt og peber
2 løg
Smør eller olie
3 spsk. balsamicoeddike
4 dl bouillon
1 laurbærblad
2 dl fløde
250 gram blandede svampe

Sådan gør du

Vend kødet i mel og brun det af med salt og peber i en gryde i smør eller olie.
Skær løgene i skiver og tilsæt dem.  Vend det godt rundt
Tilsæt balsamicoeddike og lad det koge ind.
Tilsæt bouillon og laurbærblad og skru ned for varmen.
Lad det simre under låg i 1½-2 timer.
Tag kødet op.
Kog sovsen op, tilsæt fløde og lad det koge ind til passende konsistens.
Smag sovsen til og put kødet tilbage i gryden.
Rens svampene og rist dem på panden i lidt olie med salt og peber og drys dem over ragouten.

Serveres med ris, bulgur, kartoffelmos eller perlespelt.

 

Malene

1 comment on “Okseragout – lækker vintergryde”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.