Omelet med røget makrel

Jeg elsker omelet om morgenen og i weekenden var jeg så heldig at få omelet med røget makrel til morgenmad. Mums! er vist det mest passende ord. Morgenmad er måske så meget sagt, for klokken var henad 10, men røget makrel passer i virkeligheden nok også mest til en brunch eller frokost.

Jeg kommer altid revet ost i æggemassen til omelet, fordi jeg synes det giver sådan en god smag. Derfor holdt jeg også fyldet ret simpelt. Kun salat, tomat og så det lækre stykke røgede makrel, befriet for skind og ben. Det kan godt anbefales!

Prøv også: Makrelmousse af røget makrel

xoxo Malene

Omelet med røget makrel

Opskriften her passer til en enkelt omelet. Hvis du skal lave flere, blander du en ny portion, når du har hældt den første på panden.

  • Forberedelse5 min
  • Tilberedningstid5 min
  • Samlet tid10 min
  • Antal1 stk
  • VELEGNET SOM
    • Brunch eller frokost

Ingredienser

  • 2 æg
  • 4 spsk mælk
  • 25 g revet ost
  • Salt og peber

Fyld

  • Blandede salatblade
  • Tomater i skiver
  • Røget makrel

Sådan gør du

1

Pisk æg og mælk sammen. 

Tilsæt revet ost, salt og peber og rør sammen. 

Smelt lidt smør på en pande og hæld æggemassen på.

Steg ved svag til middel varme indtil æggemassen er stivnet.

Læg omeletten på en tallerken. 

Læg fyldet på halvdelen af omeletten og fold den anden halvdel henover.

Omelet med røget makrel

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

Skriv en kommentar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll til toppen