Forleden kastede jeg mig ud i at lave bagels. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde forestillet mig, at det ville være svært og besværligt, for det er faktisk ret nemt. Det tager noget tid, men det meste er bare hævetid.

Det specielle ved bagels, ud over hullet i midten, er at de skal koges inden de kommer i ovnen for at få den rette konsistens, der gør dem seje og saftige. Jeg har lavet mine bagels lidt grove, men du kan sagtens nøjes med hvedemel. Eller bruge andre meltyper som speltmel, fuldkornsmel eller lignende. Vær opmærksom på at mængderne så nok skal justeres lidt.

Kan man næsten forstille sig noget bedre end friskbagte bagels med flødeost og røget laks, toppet med lidt agurk, rødløg og kapers? Nej vel!

Grove bagels

Du skal bruge

25 g gær
4 dl vand
1 tsk sukker
1 tsk salt
75 g rugmel
150 g grahamsmel
350-400 g hvedemel

Grove bagels

Grove bagels

Sådan laver du bagels

Opløs gæren i vandet.

Tilsæt salt og sukker og lad det stå i ca. 10 minutter.

Blad rugmel og grahamsmel i og rør godt rundt.

Tilsæt hvedemel lidt ad gangen til du har en tør og blød dej.

Lad dejen hæve 1 time i skålen med et rent klæde over.

Del dejen i 8 og rul dem til boller.

Lad bollerne hæve i 1 time på bageplade.

Når bollerne er hævet skal du lave hul i midten. Find en udstikker, et lille glas eller lignende med en diameter på 2-3 cm. Jeg havde ikke nogen rund, så jeg brugte en blomsterudstikker og de holdt nogenlunde formen under bagning.

Tag en stor gryde og fyld den 3/4 op med vand. Når vandet koger, lægger du bollerne i vandet. Lav kun et par stykker af gangen, så der er god plads i gryden. Lad dem koge et par minutter, vend dem og kog et par minutter mere.

Læg dem på en rist, så de kan dryppe lidt af.

Læg alle bollerne på bagepladen igen.

Pensl med æg og drys lidt topping på.

Som topping kan du fx. bruge hørfrø, solsikkekerner, havregryn, græskarkerner, birkes, sesamfrø eller revet ost.

Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Grove bagels

Grove bagels

Jeg pakkede bagels i vores picnickurv på Mors Dag, da vi tog på skattejagt efter De Glemte Kæmper. Eva og Lea fik æggesalat i deres bagels og de var i den grad godkendt.

Grove bagels

Opskrift på nemme, grove bagels

GemGem

GemGem

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.