Jeg har lavet de lækreste ciabattaboller i dag. De blev helt perfekte med en sprød skorpe og seje og luftige indeni. De smager skønt når man dypper i en god krydret olivenolie. Ciabattaboller har altid mindet mig om Italien, også før jeg selv havde besøgt landet og lige nu minder de mig om den fantastiske ferie Nat og jeg var på i foråret.

Ciabattaboller

Det skal du bruge:

50 g gær
6.5 dl lunkent vand
2 tsk groft salt
1 nip sukker
3 spsk ekstra jomfru-olivenolie
500 g Tipo 00 hvedemel
500 g durummel

Ciabattaboller

Sådan gør du:

Rør gæren ud i det lunkne vand i en stor skål.

Tilsæt salt, sukker, olie og derefter melet lidt af gangen.

Ælt dejen godt igennem og lad den hæve tildækket i 30 min.

Del dejen i 20-24 stykker  og form dem til boller.

Sæt dine ciabattaboller på en meldrysset bageplade, – eller bagesten.

Lad brødene hæve tildækket i 60 min.

Pensel brødene med vand og drys lidt mel over brødene.

Ciabattabollerne bages ca. 15-20 min ved 200 grader. Check at bollerne lyder hule, når du banker let under bunden efter endt bagetid.

Malene

1 comment on “Opskrift på sprøde ciabattaboller”

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.