Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for min ismaskine. Jeg får eksperimenteret med alle mulige smagsvariationer. Til stor glæde for familien. I weekenden lavede jeg yoghurtis med citron. Yoghurtis er en anelse sundere og friskere i smagen end flødeis.
Citronisen smager superskønt og det giver lige at ekstra pift når den serveres i egen skal. Jeg bruger økologiske citroner, som jeg vasker godt inden jeg skærer dem over og fjerner frugtkødet. Skallerne sætter jeg i fryseren, mens jeg laver isen, så de er kolde og klar til at blive fyldt med is.
Du skal bruge
1 dl sukker
1/2 dl vand
Kornene fra en vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
4 dl 10% græsk yoghurt
3 citroner (Du skal bruge ca. 1 dl af saften til isen)
Sådan laver du yoghurtis med citron
Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad det simre, mens du rører rundt indtil sukkeret er opløst.
Stil til side og lad det køle lidt af.
Rør yoghurt, vaniljesukker og citronsaft sammen i en skål.
Tilsæt sukkermassen og rør igen.
Hæld massen i ismaskine og lad den køre i 30 minutter.
Fyld isen i de halve citronskaller og sæt i fryseren.
Ismakiner kan købes LIGE HER [reklamelink]
For et ekstra fint look kan du fylde isen i sprøjtepose og sprøjte isen i citronskallerne. Isen skal fryses lidt mere efter den har været i ismaskinen ellers er den lidt for flydende til at sprøjte ud.
Pingback: Opskrift på islagkage med chokoladebunde - Helt op til månen
Pingback: Cociois - lækker chokoladeis - Helt op til månen - Børnenes maddag