Pærekage

Jeg har længe tænkt på, at jeg ville prøve at lave en pærekage sammen med pigerne. Nu er vi hjemme i corona-hjemmeskole, så kunne det jo passende være en del af hjemkundskab. De er jo kun i børnehave og 1. klasse, så hjemkundskab er ikke en del af deres normale undervisning. Men i hjemmeskolen bestemmer vi jo selv fagene.

Pigerne er vant til at være med i køkkenet, så det er ikke uvant for dem at måle og veje og røre ingredienser sammen. Men jeg benyttede også lige lejligheden for at snige lidt matematik ind og forklare lidt om vægt og massefylde. Eva elsker matematik og var faktisk igang med noget om vægt inden skolen lukkede, så hun fulgte interesseret med. Lea, til gengæld, kunne ikke være mere ligeglad med min undervisning, haha.

Vores pærekage blev virkelig god. Blød og saftig og dejligt sød. Det var en god start på anden uge i hjemmeskole.

Prøv også: Pigernes opskrift på saftige kanelsnegle.

xoxo Malene

Pærekage

Pærekage

Pærekage er en fantastisk bradepandekage og vil gøre lykke som kollegakage eller til klassens time. Hvis du ikke har pærer, kan æbler sagtens bruges i stedet for.

  • Forberedelse10 min
  • Tilberedningstid45 min
  • Samlet tid55 min
  • Antal pers.8

    Ingredienser

    • 200 g blødt smør
    • 150 g sukker
    • 3 æg
    • 200 g mel
    • 1 tsk bagepulver
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 3 pærer

    Sådan gør du

    1

    Pisk smør og sukker luftigt med elpiskeren.

    Tilsæt æg et ad gangen, mens du pisker.

    Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål og sigt det ned dejen.

    Vend blandingen godt sammen og hæld dejen i en smurt bradepande.

    Vask pærerne og fjern kernehuset. 

    Skær pærerne i mindre stykker eller både og fordel dem over kagen.

    Bages ved 175 grader i 45 minutter.

    For at gøre kagen lidt mere eksklusiv kan du drysse lidt hakket chokolade, hakkede nødder eller perlesukker over kagen inden du bager den. Eller sigte lidt flormelis på, når den er kølet af.

    Pærekage

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Børnenes-maddag-nyhedsbrev

    Vil du gerne lave mad sammen med dine børn?

    Få gode råd til de små kokke, mine bedste tips til at få madmodige børn samt nemme og inspirerende opskrifter direkte i din indbakke.
    Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så sender jeg straks mine egne børns yndlingsopskrifter.

    Jeg lover at jeg ikke spammer dig. Du kan afmelde nyhedsbrevet når som helst.

    1 kommentar til “Pærekage”

    1. Pingback: Blød og svampet Kanelsneglekage - Helt op til månen

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen