Pirogger med skinke og ost

Der er næsten ikke noget nemmere, eller bedre, at have med på farten end pirogger. Vi har altid nogen i fryseren, så de nemt kan tages op, hvis vi skal på en længere biltur, på picnic eller på stranden.

Men ligeså godt som de fungerer på farten, lige så gode er de at nyde herhjemme. Eva har tit pirogger med oksekødsfyld med i madpakken i skole, men hun er lige så glad for at få en med skinke og ost som eftermiddagssnack. Og så får Lea jo også glæde af de lækre pirogger. Hun får mad i børnehaven, men er altid sulten, når hun kommer hjem alligevel.

Prøv også: Pirogger med oksekødsfyld

xoxo Malene

Pirogger med skinke og ost

Pirogger med skinke og ost

Herhjemme er pigerne med til at bage pirogger. At blande, røre, ælte og komme fyld på går rigtig fint. Men de kan godt være lidt besværlige at folde og lukke, så der er det rigtig fint at have voksenhjælp.

  • Forberedelse1 hr 50 min
  • Tilberedningstid20 min
  • Samlet tid2 hr 10 min
  • Antal pers.12

    Ingredienser

    • 25 g gær
    • 3 dl vand
    • 2 tsk salt
    • 2 tsk sukker
    • 2 spsk olie
    • 100 g fuldkornshvedemel
    • ca. 400 g hvedemel
    • 1 æg til pensling

    Fyld

    • 100 g skinke i strimler
    • 100 g revet ost
    • Evt. et lille drys oregano.

    Sådan gør du

    1

    Rør gæren ud i lunken vand

    Tilsæt salt, sukker og olie og rør rundt.

    Tilsæt først fuldkornshvedemelet, dernæst hvedemelet lidt ad gangen indtil dejen er blød, men ikke klistret.

    Stil dejen til hævning et lunt sted i en time.

    Del dejen i 12 stykker og rul hvert stykke ud i en cirkel.

    Læg skinke og ost på midten og pensl med æg rundt i kanten.

    Træk dejen henover fyldet, så du får en halv cirkel.

    Ægget fungere lidt som lim, men tryk alligevel kanten sammen med bagsiden af gaffel.

    Sæt piroggerne til hævning i 30 minutter.

    Pensl med æg og bag ved 200 grader i 20 minutter.

    Piroger med skinke og ost

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Børnenes-maddag-nyhedsbrev

    Vil du gerne lave mad sammen med dine børn?

    Få gode råd til de små kokke, mine bedste tips til at få madmodige børn samt nemme og inspirerende opskrifter direkte i din indbakke.
    Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så sender jeg straks mine egne børns yndlingsopskrifter.

    Jeg lover at jeg ikke spammer dig. Du kan afmelde nyhedsbrevet når som helst.

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen