Popcornspøgelser – hallowen snack

Popcornspøgelser – hallowen snack

Det er noget virkeligt klistret stads at arbejde med, når de skal formes med hænderne, men det hjælper at smøre hænderne ind i lidt smør eller olie inden man former popcornspøgelser, så hænger det ikke så meget fast.

    Ingredienser

    • 1 dl majskorn
    • 1 tsk kokosolie
    • 300 g skumfiduser
    • 25 g smør
    • Sukkerøjne

    Sådan gør du

    1

    Varm kokosolien op i en stor gryde med låg

    Tilsæt majskornene. Når de begynder at poppe ryster du gryden jævnligt indtil alle kornene er poppede.

    Hæld popcornene i en skål og lad dem køle af.

    Hæld smør og skumfiduser i en stor skål, som kan tåle at komme i mikroovnen.

    Giv det 20-30 sekunder i mikroovnen og rør det godt sammen.

    Hæld blandingen over popcornene og vend det godt rundt indtil alle popcorn er dækkede.

    Smør hænderne ind i smør eller olie og form spøgelser af popcornene. Lav dem runde, høje, store eller små som du selv ønsker.

    Sæt sukkerøjne på og lad dem tørre.

    Popcornspøgelser

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *