De fløjlsbløde, dybrøde red velvet cupcakes er både lækre, smagfulde og flotte at se på. Og de er en af yndlingskagerne hjemme hos os.
Red velvet er en klassiker i USA, men er knap så udbredt herhjemme endnu. Kagen smager mest som en vaniljekage, men med et hint af chokoladekage. Måden den er bagt på gør konsistensen blød og luftig som fløjl.
De lækre kager kan gøre lykke ved enhver lejlighed, men jeg synes at de, med deres flotte røde farve, er perfekte som dessert på Valentines Day, så mon ikke jeg serverer dem igen på fredag <3
Søger du en anden opskrift til Valentinsdag, så prøv de her lækre hjerteformede medaljer med tobleronemousse
xoxo Malene
Red velvet cupcakes

De fløjlsbløde red velvet cupcakes er perfekte som dessert til Valentines Day til den/dem du elsker.
- Forberedelse10 min
- Tilberedningstid20 min
- Samlet tid30 min
- Antal12 tsk
Ingredienser
- 50 g smør
- 250 g sukker
- 4 æg
- 2 dl mælk
- 2 spsk rød frugtfarve
- 300 g mel
- 4 spsk kakaopulver
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 tsk salt
- 2 tsk æblecidereddike
- 2 tsk bagepulver
Frosting
- 200 g blødt smør
- 400 g flormelis
- 2 spsk citronsaft
- 1 tsk vaniljesukker
- 200 g flødeost
- 1 tsk maizena majsstivelse
Sådan gør du
Pisk smør og sukker til det er lyst og luftigt.
Tilsæt æggene et ad gangen.
Tilsæt mælk og frugtfarve og pisk igen.
Bland mel, kakao, vaniljesukker og salt i en skål og sigt det ned i æggeblandingen og vend rundt.
Rør æblecidereddike og bagepulver sammen i en lille skål og vend det i dejen med det samme, når det bruser op.
Fordel dejen i 12 muffinforme.
Bages ved 200 grader i 20 minutter
Frosting
Pisk smør og flormelis lyst og luftigt
Tilsæt citronsaft, vaniljesukker og maizena.
Pisk til sidst flødeosten sammen med smørblandingen

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.