Hjemme hos os får vi altid vafler, pandekager, bacon og æg og lignende i weekenden. Lige siden Eva forstod konceptet har hun, så snart hun vågnede, vækket Nat for at hjælpe ham med at lave morgenmad. Nu er Lea også begyndt at ville være med. Der sker kun sjældent at det er mig de kalder på, når de står op i weekenderne. Det er en fantastisk løsning for mig. Jeg får lov til at sove lidt længere og så er der lækker morgenmad, når jeg står op.

En gang imellem er det mig der laver morgenmad. Enten for at lade Nat sove længe eller for at afprøve en ny idé. I dag lavede jeg skinkeruller og det var altså et hit. Det er helt simpelt røræg, rullet ind i en skive skinke.

Skinkeruller

Du skal bruge:

4 æg
Salt og peber
Lidt olie eller smør
½ rød peber
2 store håndfulde frisk spinat
6 skiver landskinke
Lidt revet ost

Sådan gør du:

Pisk æg med salt og peber.
Varm smør(olie på en pande og hæld æggemassen på.
Inden det er helt færdigt tilsættes finthakket rød peber og spinat.
Steg ved lav varme et par minutter.
Læg en stor skefuld æggemasse på en skive skinke og rul den sammen.
Læg dine skinkeruller i et ildfast fad og sæt fadet i ovnen.

Steges ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Hæld lidt revet ost over rullerne efter 10 minutter.

Skinkeruller

 

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.