Wow. Smagen af oreo og jordbær sammen!! Så bliver det altså ikke meget bedre.
Jeg ved godt, at det ikke lige er sæson for danske jordbær, men der er stadig udenlandske jordbær at finde i butikkerne. Og frosne jordbær kan også fint bruges. Ja, faktisk er jeg sikker på at alle bær ville gå fint til oreobunden i denne cheesecake.
Er du vild med Oreo ligesom mig, så kan jeg anbefale at prøve Oreo cheesecake, cookies and cream isen eller måske mine Oreo mint kugler.
xoxo Malene
Skøn Oreo og jordbær cheesecake

Jeg har lavet denne cheesecake i en firkantet form og skåret kagen ud i små firkanter i stedet for i den klassiske runde springform.
- Forberedelse20 min
- Tilberedningstid4 hr
- Samlet tid4 hr 20 min
- Antal pers.8
Ingredienser
- 2 ruller oreokiks
- 50 g smør
- 3 pakker flødeost
- 125 g sukker
- 300 g jordbær
Sådan gør du
Knus oreo kiksene indtil de er helt pulveriserede.
Smelt smørret og bland det godt sammen med kiksene.
Læg bagepapir en bradepande og mas oreomassen godt ned i bunden i et jævnt lag.
Bages ved 180 grader i ca. 5 minutter.
Lad bunden køle helt af inden du kommer fyldet på.
Pisk flødeost og sukker sammen.
Blend jordbærrene. De skal ikke være helt pureret.
Vend jordbærrene sammen med flødeosten og fordel det ud over oreobunden i bradepanden.
Stil på køl i minimun 4 timer.

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.
Den ser bare så lækker ud. Det skal da prøves. Måske i weekenden for at glæde familien?
Hilsen Benedicte
Tak Benedicte 🙂 Jeg håber I kan lide den.