Kyskager eller marengs, som de også hedder, er virkelig nemme at lave og er lækre både til dessert, til is, til kaffen og som lækkerbisken. Og de kan laves i lige den farve du har lyst til. Man kan opnå en mere intens farve med pastafarve eller gelefarve i forhold til frugtfarve.
Du skal bruge
3 æggehvider
180 g sukker
1 tsk. eddike
Gelefarve
Sådan laver du marengs
Pisk æggehviderne stive. Du skal kunne hælde bunden i vejret på skålen, uden at æggehvidemassen falder ud.
Tilsæt sukker lidt af gangen, mens du pisker indtil sukkeret er opløst. Det tager ca. 10 minutter.
Tilsæt eddike og ønsket farve og pisk videre et par minutter. Husk kun et par dråber farve ad gangen, indtil du når den ønskede farve.
Hæld massen en sprøjtepose og sæt små toppe på bagepapir på en bageplade.
Bages ved 100 grader i ca. 50 minutter
Pingback: Key Lime Pie – næsten en mojito-kage – Helt op til månen
Pingback: Hjemmelavet is - cookies and cream - Helt op til månen
Pingback: Børnefødselsdag med is i lange baner - Helt op til månen