Den mest spooky halloweendrink jeg kan komme på er sort lemonade. Den sure, søde drink smager fantastisk forfriskende og så er farven jo passende til en aften med halloween uhygge.

Sort lemonade

Der var stor begejstring, da jeg serverede sort lemonade herhjemme. Pigerne syntes det så helt fantastisk ud med en kulsort drik. Samtidig vidste de ikke helt om de turde smage. Der gik lidt tid med at tage mod til sig, indtil Lea tog et lille sip og udbrød “Eva, det smager jo helt som det du plejer at lave”. Og hun har helt ret. Det er samme opskrift som Evas Lemonade, bare tilsat aktivt kul for farve.

OBS! Den sorte farve kommer fra aktivt kul, som er et kosttilskud. Jeg anbefaler derfor, at du læser og forholder dig til vejledningen, inden du selv drikker det eller serverer det for andre. Du kan læse om aktivt kul hos fx Netdoktor.dk eller naturligmedicin.com

Opskriften er til 4 glas sort lemonade.

Du skal bruge

8 dl vand

2 dl sukker

6 citroner

4 kapsler aktivt kul

Sådan laver du sort lemonade

Hæld sukker og 2 dl vand i en gryde og kog det op indtil sukkeret er smeltet.

Lad blandingen køle helt af.

Tilsæt vand og saften fra citronerne.

Tøm en kapsel aktivt kul i hvert glas og hæld lemonade i.

Fyld godt op med isterninger og evt en skive citron.

Opskrift på sort lemonade til halloween

Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

Malene

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.