Squashboller

Forleden fik vi fyldte squash til aftensmad og i stedet for at kassere indmaden fra squashen, gemte jeg det og lavede squashboller dagen efter. Det er nok nogle af de blødeste boller jeg har lavet. Sqaushboller er gode både som morgenmadsboller, i madpakken med lidt lækkert fyld i og som tilbehør til aftensmaden.

Jeg har lagt bollerne i fryseren i poser med 4 i hver, så er det nemt at tage en pose op om aftenen, som kan tø op på køkkenbordet, så de er klar til madpakker. Når de skal spises med det samme, giver jeg de frosne squashboller 10 minutter i ovnen ved 180 grader, så er de så gode som nybagte. 

Prøv også: Pizzaboller med hjemmelavet pizzasovs

xoxo Malene

Squashboller

Squashboller

Squashboller kan fryses, så du kan lave en stor portion og nemt tage et par stykker op til madpakken eller skovturen.

  • Forberedelse15 min
  • Tilberedningstid1 hr 50 min
  • Samlet tid2 hr 5 min
  • Antal12 stk

    Ingredienser

    • 3 dl vand
    • 25 g gær
    • 1 1/2 tsk salt
    • 2 tsk sukker
    • 2 spsk olivenolie
    • 50 g solsikkefrø
    • 150 g squash
    • 100 g fuldkornshvedemel
    • 500 g hvedemel

    Derudover

    • 1 æg til pensling

    Sådan gør du

    1

    Opløs gæren i det fingervarme vand.

    Tilsæt salt, sukker, olivenolie, solsikkefrø og revet squash.

    Tilsæt først fuldkornshvedemel og derefter hvedemel lidt ad gangen, indtil dejen er godt æltet. 

    Sæt dejen til hævning et lunt sted i en time.

    Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

    Lad bollerne hæve i 30 minutter.

    Pensl med æg.

    Bages ved 200 grader i 20 minutter.

    Squashboller

    Husk at gemme opskriften på Pinterest og følg gerne mine opslagstavler for meget mere inspiration.

    Helt op til Månen på sociale medier

    Helt op til Månen på sociale medier

    Jeg er så glad for, at du har besøgt mig her på heltoptilmånen.dk og jeg håber du har fundet præcis det du søgte efter. Hvis jeg kan hjælpe med noget i forhold til opskriften eller du bare gerne vil dele en kommentar, så skriv endelig herunder.

    Jeg vil gerne inspirere til lækker mad i børnefamilier og du er meget velkommen til at følge med på Instagram @mad_til_familien hvor jeg deler mine opskrifter.

    På Facebook kan du finde mig på Helt op til månen – og hvis du også nyder at laver mad sammen med dine børn, er du meget velkommen i min gruppe Børnenes Maddag.

    Og så er jeg selvfølgelig og på Pinterest, hvor jeg udover en masse skønne opskrifter, også deler inspiration til rejser, højtider, DIY.

    1 kommentar til “Squashboller”

    1. Pingback: Lækker og svampet Squashkage - Helt op til månen

    Skriv en kommentar

    You have to agree to the comment policy.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Scroll til toppen