Jeg bruger gerne tomatpesto i pastaretter og gryderetter og til tapas og bruchetta. Det giver en virkelig god og dyb tomatsmag, som vi er helt vilde med hos os. Og det er ingen sag at lave sin egen pesto.

Du skal bruge:
125 g soltørrede tomater med lidt af olien
40 g pinjekerner
40 g revet parmesan
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
Salt og peber
Sådan gør du:
Blend alle ingredienser sammen med stavblender eller minihakker. Så nemt og SÅ lækkert.

