Alice Springs – Storbyen midt i Australiens outback

Alice Springs

Der bor lige under 30.000 mennesker i Alice Springs og det gør den til den største by i Australiens Red Center. Den ligger tusindvis af kilometer fra andre af Australiens større byer.

Vi landede i Alice Springs efter vores besøg i Western Australia og havde en enkelt overnatning inden vi skulle videre ud i den røde ørken.

Alice Springs

Alice Springs

Byen Alice Springs er ikke imponerende og minder mest om en soveby. Der er ret tomt i gaderne, men det er måske mest pga. varmen midt på dagen at folk holder sig indendøre. Fordi vi kun skulle være der en enkelt nat, havde vi ikke sat os ret meget ind i hvad byen kan tilbyde. Jeg er sikker på, at vi kunne have fundet interessante steder og oplevelser, hvis vi havde forberedt os lidt.

Alice Springs Aurora Hotel

Alice Springs Desert Park

Vi skulle egentlig først ankomme sidst på dagen, men vores fly blev ændret til et tidligere og vi havde derfor hele eftermiddagen, som vi brugte på et besøg i Alice Springs Desert Park.

Alice Springs Desert Park var en lidt spøjs oplevelse. Bortset fra en gut i receptionen og en ung pige i kiosken, så var der totalt mennesketomt. Det var varmt, som i VIRKELIG varmt og alle dyrene sov eller hvilede. Det var næsten som at gå rundt i en verden på en anden planet. Men det var vores første møde med The Red Center og vi var forventningsfulde og fuld af wow-følelse over den meget anderledes natur og hele stemningen.

Alice Springs Desert Park

Alice Springs

Alice Springs

Alice Springs

Alice Springs

Overordnet set synes jeg at Alice Springs Desert Park er et besøg værd, hvis man er på de kanter. Der er masser af smukke fugle og spændende dyr at se på. Og en helt spektakulær natur. Hvis man planlægger sit besøg er der forskellige events hen over året, hvis man ikke, som os, vil have hele parken for sig selv.

Det kan godt tage et par timer at komme rundt i hele parken, så husk solcreme, hat og masser af vand! Det er mulighed for at fylde vanddunken forskellige steder i parken og der er også enkelte steder med skygge. Spis rigelig med is, men gør det indendøre, hvis du vil nå at spise den inden den smelter.

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *