I bededagsferien tog vi en tur til Norge på et minicruise. Det er en tur vi har snakket om længe, men aldrig fået taget os sammen til. Storesøster har også længe ønsket sig at komme til Norge, fordi hendes venindes far er derfra.
Turen var mest en gave til Storesøster for at markere overgangen fra børnehave til SFO og pigerne fik derfor først af vide dagen før, at vi skulle til Norge og at vi skulle sejle derop med en stor færge. Selvom vi have fortalt dem hvad vi skulle, så var det et helt andet billede end virkeligheden de havde fået i hovedet. Det var så skægt at se deres reaktion på hvor stor færgen var, at vi faktisk skulle sove i senge (de troede vi skulle sidde på sæder hele turen) og hvor meget der var at lave for børn på færgen. De var så vilde med det hele, at de ikke havde meget lyst til at stige i land i Oslo.
Som altid, når pigerne laver anbefalinger til bloggen, beder jeg dem bare om at snakke derudaf om emnet. Imens optager jeg dem med min telefon og skriver derefter deres ord ned, præcis som de bliver sagt (bortset fra når snakken ryger ud på et sidespor).